Tre råd, der sikrer både jeres pressehåndtering og omdømme

De fleste pressemedarbejdere og kommunikationsfolk sender nok fra tid til anden en kærlig, nostalgisk tanke til de forjættede dage, hvor en pressemeddelelse var vejen til sikker omtale.

Tilbage til en tid, hvor medarbejdere ikke selv var med til frit at forme virksomhedens fortælling på sociale medier. Hvor informationsstrømmen ikke stjal al opmærksomhed undervejs. Og hvor AI-genereret indhold endnu ikke udfordrede oplevelsen af, hvad der var ægte og troværdigt.

Det er en anden og mere kompleks sag at navigere i medierne i dag. Og hvis du arbejder med at beskytte og styrke din virksomheds omdømme, ved du allerede, at den måde, I møder medierne på, kan få stor betydning – både på kort og lang sigt.

I det her blogindlæg får du tre konkrete råd, der kan hjælpe dig med at navigere mere sikkert i pressehåndteringen og styrke virksomhedens troværdighed – også når det spidser til.

#1: Observér og reagér

Du kan ikke reagere på noget, du ikke ved eksisterer. Derfor er det første (og meget lavpraktiske) råd, at du skal have en medieovervågning, når du arbejder med pressehåndtering.

Medieovervågningen hjælper dig til hele tiden at have overblik over og være på forkant med de omtaler, der florerer om virksomheden. Og det gælder altså både de gode og de dårlige. For pressehåndtering er både en proaktiv og en reaktiv disciplin.

Konkret betyder det, at I både skal bruge de gode og de mindre gode omtaler til at understøtte jeres position og fortælling. Når I har overblik over de seneste omtaler, kan I hurtigere håndtere både de positive og negative af slagsen. Fx ved, at I selv italesætter dem og på den måde viser gennemsigtighed. Eller ved, at I får de gode historier bredere ud og leve på tværs af medier.

Husk også, at medieovervågningen er jeres vej til at være opdaterede på, hvilke emner der giver taletid. Brug medieovervågningen til at skabe overblik over, hvilke emner og vinkler I bør tale ind i. Også når det ikke lige handler om en akut pressesag.

#2: Gode relationer er en ven i pressearbejdet

Den gode relation til journalister handler ikke om kontrol – men om forståelse og samarbejde.

Relationer er vigtige i alle former for kommunikation – men i pressehåndtering er det særligt afgørende at forstå, hvem der er relevante for jer, og hvornår I reelt er relevante for dem. Det kræver respekt for journalistens fag, redaktionelle vurderinger og dagsordener.

Det handler ikke om at presse budskaber igennem eller holde evige kaffemøder. Det handler om at være tilgængelige, lydhøre og samarbejdsvillige – også når I ikke selv har et klart afsenderønske. Vi kender det fra adfærdsvidenskabens begreb reciprocitet. Vi giver til dem, der giver til os. Og hvis I giver en udtalelse, er der lidt større sandsynlighed for, at journalisten i en anden sammenhæng giver din pressemeddelelse lidt medvind i sejlene. Og at der i øvrigt ikke er andre, der får taletid i stedet for jer og styrer fortællingen i en retning, der ikke nødvendigvis er til jeres fordel.

Ved at kende de journalister, der dækker jeres felt, og forstå deres vinkler og interesser, kan I give dem bedre forudsætninger for at dække komplekse emner – med mere dybde, perspektiv eller kontekst. Ikke for at styre indholdet, men for at bidrage med indsigt, hvor det giver mening.

#3: Reagér hurtigt – ikke forhastet

Det sidste råd handler om tempoet i håndteringen af medier. For vil du håndtere medierne hensigtsmæssigt, handler det om at reagere hurtigt, ikke forhastet. Og det handler om at afsætte tid til at pleje de interne kanaler, så de ikke påvirker de eksterne negativt.

Formålet med pressehåndtering er at beskytte og understøtte en virksomheds omdømme. Det starter med en samlet fortælling på tværs af kanaler. Og det betyder, at første skridt på vejen til en stærk position og et godt omdømme er at sikre, at man har et klart billede af, hvor organisationen står, og at alle i organisationen vil det samme.

Det er seneste episode af bro fm er et godt eksempel på. Her fortæller tidligere CEO for Penneo, Christian Stendevad, hvor vigtigt det var for ham at sikre, at alle havde et fælles mål og arbejdede efter samme strategi – og hvor galt det gik, da det blev klart, at der ikke helt var styr på den fælles retning, og en intern konflikt brød ud i lys lue for offentligheden.

Det betyder ikke, at man skal bremse alle udtalelser, før man er sikker på det interne og på, at man har alle svarene. Det betyder, at god presse- og mediehåndtering hænger uløseligt sammen med en god strategi, en stærk kernefortælling og med et dedikeret fokus på employee advocacy. Og at det selvfølgelig alt sammen skal være funderet i det virkelige billede af organisationen – ikke blot i CEO’ens drømmescenarie.

Tag kontrol over jeres omdømme, før andre gør det

en af de største misforståelser ved pressehåndtering er, at man som virksomhed afgiver kontrol, når man udtaler sig til medierne. Men sagen er, at uanset hvor meget vi ønsker det, så forsvinder den dårlige omtale ikke af, at vi nægter at udtale os. Historien kommer ud uanset hvad, og hvis vi ikke selv kommer med en udtalelse, er der andre, der gør det.

Så når journalisterne banker på og vil have svar på, hvad I har tænkt jer at gøre ved jeres investeringer i olie eller ved ændringerne i jeres diversitetspolitik, er løsningen ikke at gå i skjul. I stedet er det her, at I skal åbne døren og invitere inden for til dialog om de valg, I har truffet. Vise hvem I er og hvad, I står på mål for.

Omdømme handler i sidste ende om troværdighed og tillid. Og den opnår man ikke ved at tie, men ved at stå ved sine valg, forklare dem ærligt – og turde tage samtalen, også når den er svær. Det er sådan, man bygger et solidt og langtidsholdbart omdømme