Skip to content

Bliv en del af bro

I bro er vi en blandet flok af bl.a. antropologer, psykologer, kommunikationsfolk, ledelsesrådgivere og etnologer. Fælles for os er, at vi går på arbejde for at hjælpe vores kunder med at navigere klogt, omsætte komplekse samfundsudfordringer til konkret handling og samle mennesker om fælles mål – altid med udgangspunkt i indsigter om menneskers adfærd.

Og vi er altid på udkig efter nye, dygtige kolleger, der vil bidrage til at løse de opgaver.

Hverdagen på Esplanaden

Hos os bliver du en del af et rådgivningshus, hvor der er plads til at prøve nye idéer af, og hvor vi værdsætter diskussioner om alt fra strømninger i erhvervslivet til nye tendenser på sociale medier.

Vi stiller høje krav til hinanden, og vi er ambitiøse omkring både opgaver og fællesskab. Det er vi, fordi det gør hverdagen markant sjovere – men også fordi vi tror på, at vi lykkes bedst, når vi hjælper hinanden.

Når vi ikke har travlt med at løse opgaver for vores kunder eller udvikle vores egen forretning, er vi ret glade for at hænge ud med hinanden. Gerne i en solstråle på vores tagterrasse, som måske har byens bedste udsigt.

Vil du være en del af hverdagen i bro? Så send os en uopfordret ansøgning eller se vores ledige stillinger.

Ledige stillinger

Der er ingen ledige stillinger pt.

Ledige stillinger

Kommunikationspraktikant med digital forståelse

I bro søger vi en praktikant, som elsker at planlægge og skabe content, og som kan finde rundt i digitale platforme og tendenser. Vi leder efter en praktikant, der drømmer om at være med til løfte strategier ud i virkeligheden og hjælpe organisationer med at løse komplekse problemstillinger. Hvis det lyder som dig, kan du trygt læse videre.

Metodestærk praktikant med forståelse for adfærd(-sændringer)

I bro arbejder vi med at udfordre, kvalificere og omsætte ambitioner til konkret adfærd og resultater. Det gør vi med rådgivning, der forener indsigt i mennesker med forståelse for forretning, organisationer og omverden. Det kræver et grundigt forarbejde og indsigt i vores kunders virkelighed. Derfor søger vi en praktikant, der kan hjælpe os med at kortlægge adfærd gennem kvalitative eller kvantitative undersøgelser – og bidrage med grundige adfærdsanalyser og indsigter om målgrupper.