Skip to content

Marlene Holmgaard Fris: om mod, transparens og følgeskab

Hvordan leder man en virksomhed, der hver dag påvirker millioner af danskeres hverdag?

Og hvordan skaber man retning i et krydsfelt, hvor politik, marked, samfundsansvar og grøn omstilling alle trækker i hver sin retning?

Marlene Holmgaard Fris er CEO for Andel Energi – et af Danmarks største energiselskaber – og har gennem 25 år arbejdet i nogle af de mest samfundsbærende sektorer. Fra transport og tele til retursystem og energi har hun stået i spidsen for store transformationer og komplekse beslutninger, der har formet både kunderejser, infrastruktur og grøn omstilling.

I denne episode af Det du leder efter taler jeg med Marlene om den rejse, der har formet hendes lederskab – og om, hvad det kræver at stå i spidsen for en organisation, hvor beslutningerne ikke kun påvirker medarbejdere og kunder, men også klimaet og den offentlige samtale.

I samtalen dykker vi ned i de værdier, der driver hende, og for det blik på ledelse, som hun har båret med sig på tværs af roller og sektorer.

For Marlene er ledelse i sin kerne et spørgsmål om nysgerrighed, mod og transparens. Hun tror på, at tillid skabes gennem handlinger. At følgeskab udspringer af fællesskab. Og at stærke værdier holder, også når tempoet stiger, og vindene blæser uforudsigeligt fra Christiansborg.

Det er en samtale om at lede med integritet i en kompleks tid.
Om at holde fast i det, der betyder noget.
Og om hvorfor menneskelighed stadig kan være en virksomheds stærkeste kraft.

Du finder episoden på SpotifyApple Podcast eller her på siden.

God fornøjelse.     

Arkiveret under:
Podcasts

Se mere ...

Blogindlæg
Solbriller ligger på bord. I reflektionen står en medarbejder ved computeren.

Skriv et autosvar, der arbejder for dig i ferien

Arrogant, bitter eller branding-bevidst? Dit autosvar fortæller en del om dig. I dette indlæg får du tips til at skrive et godt og personligt et af slagsen.
Podcast
Maria Anker sidder i podcaststudiet og taler i mikrofon under optagelsen af Det, du leder efter

Maria Anker Andersen: om at forme den næste generation af ledere

Maria Anker Andersen fortæller om fællesskaber, der former den næste generation af ledere.
Case
Strategien blev bygget med afsæt i en lang række indsigter om organisationen fra et inside-out og et outside-in perspektiv

Sådan hjalp vi med at skabe en indsigtsdrevet og adfærdsbaseret forretningsstrategi

I casen samarbejdede bro med Codan for at optimere deres 2025-strategi, som vi hjalp med at udvikle gennem en indsigtsdrevet og adfærdsbaseret strategiproces.
Mød
Helle er CEO og grundlægger af bro, og siden begyndelsen i 1999 har hun været ansvarlig for den strategiske udvikling og daglige drift af virksomheden. Helle ved, hvad det vil sige at lede, og hun ved, hvordan man rådgiver andre til at navigere og agere i feltet. Derfor dedikerer hun sin tid til strategi-, team- og lederudvikling. Hun er ikke bange for at tage fat, hvor det gør ondt, hvis formålet er at skabe meningsfuld forandring. Og derfor fungerer Helle også som sparringspartner og rådgiver for topledere og executives i både danske og internationale organisationer. Helle er desuden hjemmevant i rollen som oplægsholder og keynote speaker.