Har du prøvet at genstarte med AI?

Har du nogensinde tænkt, at din organisation burde være meget længere fremme med AI?

Og oplevet, at mange gode intentioner strander i snakke om data og daglig drift, hvor der enten ikke er tid, mod eller overskud til at etablere nye værktøjer eller vaner?

Så arbejder du formentlig i en ganske gennemsnitlig virksomhed. Som går glip af de store fordele, der nu engang er ved nye teknologier, bare fordi vi mennesker er vanedyr, der nødig vil ændre adfærd – heller ikke når det kommer til AI.

Heldigvis er der hjælp at hente i en ny bog af bestsellerforfatter Dan Heath (ham med ”The Power of Moments”), hvis tilgang til det at nulstille vaner dette blogindlæg er baseret på. For kombinerer man ”Reset: How to Change What’s Not Working” med vores seneste podcast, så har vi faktisk noget, der minder om en opskrift på, hvordan du og dine kollegaer kan komme i gang med AI. Mens bogen handler om at identificere de mindre områder, hvor en indsats virkelig rykker, og derpå omfordele ressourcerne, så man rent faktisk kommer i mål – så giver podcastgæst Lars Gudbrandsson et bud på, hvordan man overkommer de lavpraktiske AI-benspænd.

Så værsgo: Om lidt får du tre metoder til at komme i gang med AI. Men først lidt om bogen.

Stil dig det rigtige sted på vippen

I ”Reset” peger Heath på to overordnede tilgange, der kan få dig til at nulstille dine gamle gøremåder og etablere nye vaner.

For det første skal du finde tyngdepunktet: Du skal identificere det rigtige sted at placere en løftestang, så du får mest muligt ud af din indsats.

For det andet skal du omfordele ressourcerne og rykke dem i samlet retning – placere dem der, hvor du lettest får vippen til at tippe.

Derpå opstiller Heath 11 strategier, du kan arbejde efter. Jeg nøjes her med de tre af dem, som i min optik giver særlig god mening, når det handler om at sparke din organisation ud af AI-hullerne.

#1: Start der, hvor det allerede virker

Nye tiltag er svære, fordi de udfordrer det, vi plejer at gøre, og sætter spørgsmålstegn ved, om det, vi altid har gjort, har været totalt spild af tid.

En uhyggelig tanke, ik’? Derfor er det ofte nemmere at sige: ”Det dér AI, det er sikkert fint, men det er altså ikke noget, jeg kan bruge fra min stol.”

Men ifølge Heath skal man studere lyspunkter (”bright spots”) – dem, hvor folk allerede har fået AI til at fungere. For det er langt mere effektivt at spørge: “Hvem har vist, at vi faktisk kan? Hvordan gjorde de?” i stedet for at fokusere på alle de steder, hvor tingene kunne gøres bedre. Når vi fokuserer på de steder, hvor tingene allerede er bedre, kan vi nemlig hurtigt finde ud af, hvordan vi løfter resten af organisationen.

Og når nu hver tredje dansker ifølge Danmarks Statistik benytter AI, så er der en god sandsynlighed for, at du har kollegaer, du kan kaste spotlys på, og som kan fungere som AI-ambassadører.

At se de naturlige AI-ambassadører i organisationen og stille dem forrest i omstillingen er netop en af Lars Gudbrandssons pointer. Fordelen ved AI-ambassadører er, at de har været samme sted som de andre i organisationen. De har også gjort tingene på den “dumme” måde, de har lavet fejlene med de nye værktøjer,  og de har fundet ud af, hvor det faktisk giver mening at bruge AI. Så kan de oplyse dem, der endnu ikke har set AI-lyset.

En tilgang til det kunne også være at interviewe ambassadørerne og finde mønstre i, hvad de gør rigtigt, så du kan instruere de mere modvillige i at tilegne sig samme tilgang.

#2: Sæt gang i et udbrud fra start

Ifølge adfærdspsykologien bliver mennesker især motiveret af et se fremskridt i begyndelsen og af at nærme sig målet henimod slutningen. Omvendt er der to steder, hvor vi særligt falder fra i en proces eller et projekt:

1. I starten, når vi kun kan se det bjerg, vi skal bestige.
2. I midten, når fremskridtene ikke virker så store, og hvor der stadig er langt til målet.

For at imødekomme den første udfordring kan vi sikre en god start, hvor vi med det samme kan se et stort fremskridt. For hvis vi kan se, at vi allerede har bevæget os noget af vejen, er vi cirka dobbelt så tilbøjelige til at gennemføre indsatsen.

Derfor skal du starte med et udbrud. Dedikér to dage til at få hele organisationen i gang med AI. Få ambassadørerne til at udvælge nogle værktøjer og opgaver, som alle i organisationen skal prøve af. Når de to dage er overstået, har du fjernet den indledende berøringsangst og tvivlsspørgsmål som: ”Hvordan opretter jeg mig?”, ”Hvordan skriver jeg til den?”, og ”Hvornår kan jeg bruge den?”. Du kan samtidig pege på, at alle allerede er i gang og dermed høste frugten af konsistens-princippet.

Den anden udfordring imødekommer du ved at gøre midten kortere. Lav små indsatsområder, så starten og slutningen kommer tættere på hinanden, og så man kan se målstregen fra startlinjen. I stedet for at sige: ”Vi skal være en AI-drevet organisation!”, så sig: ”Find ud af, hvordan du kan bruge ChatGPT til at versionere dine mails”.

#3: Gør kontinuerlig læring uundgåeligt

Når vi skal etablere nye vaner eller færdigheder (AI-brug inkluderet), er feedback altafgørende. Jo hurtigere, vi får at vide, om det, vi gør, er rigtigt eller forkert, desto hurtigere bliver vi bedre til det – eller med Heaths ord “accelererer” vi læringen.

Her er AI genialt, fordi de korte svartider gør, at vi hele tiden får at vide, om det, vi gjorde, var det rigtige. Hvis vi beder ChatGPT om at skrive et LinkedIn-opslag for os, finder vi hurtigt ud af, om det lyder som en tom skal af generisk sludder – eller om det faktisk rammer vores tone of voice.

Som vores podcastgæst så begavet siger, så er der dog ingen, der lærer at bruge AI ved at få overleveret erfaringer fra andre. Så for at hele din organisation skal blive bedre til AI, skal alle bruge det. Det kan fx være ved at lave et benspænd, der lyder: ”Alle i organisationen skal spørge ChatGPT om to spørgsmål hver dag”. Og kan de i første omgang ikke finde på noget arbejdsrelateret, så kan det bare være: ”Hvad skal jeg lave til ungerne til aftensmad? De er mere vilde med kartofler end kikærter.”

Hvert skridt er et skridt mod bedre at forstå, hvordan værktøjet virker, og en mulighed for at få feedback her og nu. Det fører til mikrolæringer, der på sigt bygger reel kompetence op.

For at accelerere læringen kan du også lave et kort evalueringsspørgeskema, der spørger ind til dine kollegaers erfaringer med og forhold til forskellige A-værktøjer. Så kan du løbende holde øje med, hvor der er brug for ekstra støtte.

Klar til genstart?

At nulstille noget er ikke nødvendigvis positivt. Men det kan det  være, når det handler om AI-implementering. Og hvis du følger opskriften med at sætte ambassadører i front, lave et todages AI-udbrud og sikre løbende feedback – så er du godt på vej til en succesfuld genstart.