Skip to content

Ken Bonefeld Nielsen: om cybersikkerhed, kultur og fælles ansvar

Et cyberangreb begynder sjældent med selve angrebet.

Ofte begynder sårbarheden langt tidligere. I de små vaner. I det uklare ansvar. I de prioriteringer, der aldrig blev taget. Og i en kultur, hvor sikkerhed bliver set som noget teknisk – frem for noget, vi er fælles om.

Det taler jeg med Ken Bonefeld Nielsen om i denne episode af Det du leder efter. Ken har i mange år arbejdet med risikostyring, cybersikkerhed, kriseledelse, kritisk infrastruktur og resiliens – og han peger på, at robusthed ikke kun handler om teknik, systemer og beredskabsplaner.

Det handler også om mennesker.

Ifølge Ken er den enkelte medarbejder en afgørende nøgle til organisationens samlede robusthed. For topledelsen kan ikke se alt. Den kan ikke være allestedsnærværende. Og den kan ikke opdage alle de små faresignaler, der opstår ude i organisationen hver dag.

Derfor skal cybersikkerhed ikke kun løftes op til ledelsen. Det skal også ud i kulturen.

I samtalen taler vi om, hvorfor virksomheder skal blive bedre til at prioritere deres vigtigste aktiver, hvorfor risikostyring ikke må ende som en papirøvelse, og hvorfor psykologisk tryghed kan være en vigtig del af det forebyggende arbejde.

For hvis medarbejdere ikke tør sige højt, at de har klikket på noget forkert, modtaget en mærkelig mail eller begået en fejl, kan en lille hændelse hurtigt vokse sig stor.

Du finder episoden på SpotifyApple Podcast eller her på siden.

God fornøjelse.

Arkiveret under:
Podcasts

Se mere ...

Blogindlæg
Solbriller ligger på bord. I reflektionen står en medarbejder ved computeren.

Skriv et autosvar, der arbejder for dig i ferien

Arrogant, bitter eller branding-bevidst? Dit autosvar fortæller en del om dig. I dette indlæg får du tips til at skrive et godt og personligt et af slagsen.
Podcast
Lisbeth Dau i podcaststudiet til Det du leder efter

Lisbeth Dau: om hackerangreb, ledelsesdilemmaer og mod

Da ransomware ramte Rosendahl midt i julehandlen, blev både drift og data holdt som gidsel. Hør Lisbeth Dau fortælle om ledelse under pres.
Case
Strategien blev bygget med afsæt i en lang række indsigter om organisationen fra et inside-out og et outside-in perspektiv

Sådan hjalp vi med at skabe en indsigtsdrevet og adfærdsbaseret forretningsstrategi

I casen samarbejdede bro med Codan for at optimere deres 2025-strategi, som vi hjalp med at udvikle gennem en indsigtsdrevet og adfærdsbaseret strategiproces.
Mød
Helle er CEO og grundlægger af bro, og siden begyndelsen i 1999 har hun været ansvarlig for den strategiske udvikling og daglige drift af virksomheden. Helle ved, hvad det vil sige at lede, og hun ved, hvordan man rådgiver andre til at navigere og agere i feltet. Derfor dedikerer hun sin tid til strategi-, team- og lederudvikling. Hun er ikke bange for at tage fat, hvor det gør ondt, hvis formålet er at skabe meningsfuld forandring. Og derfor fungerer Helle også som sparringspartner og rådgiver for topledere og executives i både danske og internationale organisationer. Helle er desuden hjemmevant i rollen som oplægsholder og keynote speaker.