- Helle Bro
- 03. juni 2026
Louise Sletting: om branden på Børsen, kriseledelse og kultur
Hvad kræver det af en leder, når krisen ikke bare rammer organisationen – men udspiller sig for åben skærm, mens hele landet følger med?
I denne episode af Det du leder efter, taler jeg med Louise Sletting, vicedirektør med ansvar for presse og kommunikation i Dansk Erhverv, om branden på Børsen i 2024. En krise, der begyndte som en brandalarm en tirsdag morgen, men hurtigt udviklede sig til en national begivenhed.
For Dansk Erhverv og deres medarbejdere var Børsen ikke kun et ikonisk vartegn. Det var deres arbejdsplads. Og for Louise Sletting og hendes team blev det en krise, der skulle håndteres, mens den stadig stod i flammer.
I samtalen tager Louise os med ind i de første timer efter brandalarmen. Den første besked til medarbejderne skulle sendes, mens hænderne rystede, og pressetelefonen kimede. Kommunikationen skulle koordineres fra fortovet ved siden af brandbilerne. Midt i det hele skulle teamet handle hurtigt, klart og professionelt i en situation, der udviklede sig minut for minut.
Louise fortæller, hvad der gjorde det muligt at handle, når der ikke var tid til at reflektere. Hvordan en klar talsmandstruktur, åben kommunikation og ansvar var med til at sætte retningen, da Dansk Erhverv allerede samme dag meldte ud, at Børsen skulle genopføres.
Og så taler vi om tiden efter. Om intern kommunikation og arbejdet med at vende tilbage til kerneopgaven.
Du finder episoden på Spotify, Apple Podcast eller her på siden.
God fornøjelse.
Seneste
Se mere ...
Blogindlæg
Skriv et autosvar, der arbejder for dig i ferien
Podcast
Pernille Rosendahl: om personlig krise, selvledelse og arbejdsmiljø
Case
Sådan hjalp vi med at skabe en indsigtsdrevet og adfærdsbaseret forretningsstrategi
Mød
- Helle Bro





