Ro til konfrontation med Marie Kronquist
- Helle Bro
- 15. maj 2023
Alle, der har mødt mig, ved, at jeg ikke er en kvinde af få ord. Hvad de fleste nok ikke ved er, at jeg har gennemført 4 dage i stilhed. Et stilhedsretreat, jeg fandt enormt udfordrende. I denne episode af bro fm får jeg besøg af Marie Kronquist, som har gjort stilhed til en fast del af sin livsstil og levevej.
Marie Kronquist er buddhist og coacher folk i, hvordan buddhismen hjælper os til at finde vores vej i en kompleks verden. Både når livet byder på store udfordringer, på stress eller på tankemylder. Men også, når vi bare føler, at livet hele tiden løber lidt hurtigere end os.
Verden er nemlig, som den er – som Marie siger. Vi kan ikke ændre på, at tempoet er højt i 2023. Men i stedet for at løbe stakåndet efter et liv, som vi aldrig indhenter, kan vi stoppe op, tage en pause og reflektere over, hvordan vi bedst agerer i verden, som den er.
Lyt med, hvis du vil blive klogere på:
- hvorfor vi skal fokusere mere på vores eget udgangspunkt
- hvorfor vi skal stoppe med at sige, at verden bevæger sig i for højt et tempo
- hvorfor Marie kalder sine coachingforløb for følgeskab.
Du finder episoden på Spotify, Apple Podcast eller lige her på siden.
Seneste
Se mere ...
Blogindlæg
Fem regler til den perfekte punktopstilling
Podcast
Nye rammer for transformationen med Janni Bové Schou
Case
Ny tone of voice i Ørsted
Mød
- Helle Bro