Skip to content

Fem regler til den perfekte punktopstilling

Du ved det godt. Hvis du vil have dine tekster læst, skal de være spiselige. Men fordi tekster i glasur eller surdej hurtigt kan blive noget rod, så kan du i stedet bruge punktopstillinger for at øge læselysten.

Punktopstillinger er geniale, fordi de skaber visuel variation og fremhæver de vigtigste pointer for læseren – uanset om det er i en mail, en præsentation, på en hjemmeside eller i et SoMe-opslag. Naturligvis under den forudsætning, at de er doseret rigtigt.

Og for at gøre det nemt for dig at arbejde med punktopstillinger, har vi i dette indlæg samlet fem regler, der gør dig til hundredemetermester i genren.

#1: Sæt kun punktum mellem hvert enkelt punkt, hvis de indeholder helsætninger

En helsætning – eller hvad din dansklærer måske kaldte en hovedsætning – er en sætning, der har et udsagnsled og et grundled (kryds og bolle), og som derfor kan stå alene.

Illustreret med dette eksempel på, hvorfor du skal bruge punktopstillinger:

  • Opstillingen skaber struktur og bryder grafisk med resten af teksten.
  • Listeformen gør en tekst nemmere og mere overskuelig at læse.
  • Punkterne fremhæver tekstens vigtigste budskaber.

#2: Sæt (næsten) altid punktum efter det sidste punkt

Du kan huske denne regel på, at en punktopstilling slutter med et punktum, ligesom en almindelig sætning gør.

Der er dog enkelte undtagelser fra reglen:

Sæt ikke punktum efter sidste punkt, hvis din punktopstilling er en del af følgende:

  • En indholdsfortegnelse
  • En tabel
  • Et regnskab
  • En madopskrift.

3) Begynd med småt, hvis punkterne fuldender den sætning, der indleder punktopstillingen

Hvis dine punkter fuldender en sætning, skal du altid starte punkterne med småt. Forklaringen er, at hvert enkelt punkt betragtes som en fortsættelse af sætningen – og du skriver selvfølgelig ikke med stort inde midt i en sætning.

Hvis vi genbruger argumentationen fra det første råd for at illustrere det, så er fordelen ved en punktopstilling:

  • at den skaber struktur og bryder grafisk med resten af teksten
  • at den gør en tekst nemmere og mere overskuelig at læse
  • at den fremhæver tekstens vigtigste budskaber.

Hvis punkterne hverken er helsætninger eller fortsættelser af sætninger, er der valgfrihed i forhold til, om du vil starte punkterne med småt eller stort – men vær konsekvent.

#4: Sørg for, at de enkelte punkter er ens bygget op, så de er sprogligt parallelle

Formålet med en punktopstilling er at gøre teksten mere overskuelig og læsevenlig. Det opnår du bl.a. ved at gøre punkterne sprogligt parallelle.

Lad mig give dig et ukorrekt eksempel, så du selv kan se, hvor meget det forvirrer, at punkterne ikke er sprogligt parallelle:

En punktopstilling hjælper læseren:

  • når den giver læseren overblik
  • Den skal fremhæve de vigtigste informationer.
  • Og så skal man i øvrigt overholde de grammatiske regler.

Svært at læse og forstå, ikke?

I stedet kan du skrive sådan her:

En punktopstilling hjælper læseren, når den:

  • giver læseren overblik
  • fremhæver de vigtigste informationer
  • overholder de grammatiske regler.

#5: Sæt ikke komma eller ”og” mellem punkterne

Det er meget enkelt – du skal bare lade være. Punktopstillingen er i sig selv en opremsning, og derfor er der ikke brug for opremsningskommaet eller andre ting til at adskille punkterne.

Her får du lige endnu et ukorrekt eksempel:

Når du skal lave en punktopstilling, er følgende tre ting altid bandlyst:

  • At sætte kommaer mellem de enkelte punkter,
  • At skrive ”og” mellem næstsidste og sidste punkt og
  • At lave punkter, der ikke er sprogligt parallelle.

Den dygtige læser ville skrive samme budskab sådan her:

Når du skal lave en punktopstilling, er følgende tre ting altid bandlyst:

  • At sætte kommaer mellem de enkelte punkter
  • At skrive ”og” mellem næstsidste og sidste punkt
  • At lave punkter, der ikke er sprogligt parallelle.

En krølle til sociale medier

Hvis du vil lege med punktopstillinger i tekster på sociale medier, så kan du med fordel bruge emojis til at danne punkterne. De skaber blikfang og fremmer forståelsen. Det kan både læsere og algoritme godt lide, så længe de små, farverige figurer – ligesom punktopstillinger i sig selv – bliver brugt med måde. På vores LinkedIn kan du se et eksempel på det.

Se mere ...

Blogindlæg
Billede af TikTok til blogindlæg om SoMe-tendenser i 2025

Den eneste SoMe-guide, du får brug for i 2025

Vi har gennemtrævlet SoMe-analyserne for dig og kogt dem ned til de fem vigtigste tendenser - her får du den eneste SoMe-guide, du får brug for i 2025.
Podcast
Janni Bové Schou bro fm Helle Bro ledelse podcast

Nye rammer for transformationen med Janni Bové Schou

AP Pension står over for en stor transformation. Kommerciel direktør, Janni Schou Bové, øjner en mulighed for den over 100 år gamle virksomhed.
Case
Derfor udviklede Ørsted en ny tone of voice, som skulle bringe dem tættere på danskerne og gøre kommunikationen udadtil mindre distanceret.

Ny tone of voice i Ørsted

bro oversatte principperne fra Ørsteds nye tone of voice til værktøjer og skrivetips i et workshop-forløb for medarbejderne i deres fem kommunikationsteams.
Mød
Som seniorprojektleder lægger Kia bl.a. planer for, hvordan vi kommer i mål med projekter og får timing, ambitioner og leverancer til at gå hånd i hånd. Og når den oprindelige plan pludselig ikke fungerer længere, fordi noget ændrer sig – som det jo ofte gør – så lægger hun en ny, så alle andre kan koncentrere sig om at levere. Kia er garvet bureaurotte og har bl.a. løst opgaver i bil-, medicinal- og fødevarebranchen. Og som bachelor i dansk har hun også ret godt styr på sprog og grammatik.