Skip to content

Penge tilbage i skat? Derfor er det en dårlig idé

”Din ventetid er lige nu … Mere end en time.” 

Det er den 11. marts 2024, dagen hvor din årsopgørelse for 2023 er klar. Du har indtaget din plads i TastSelv-køen. Det har resten af Danmark sjovt nok også, og det lille digitale menneske på skærmen virker til at liste afsted kun afbrudt af enkelte sprint i ny og næ.  

Men det er okay. På den anden side af køen venter nemlig et flot, grønt tal med cifre, der viser et beløb på den gode side af de 10.000 kr.  

Det er du stensikker på. For du har sikret årets sommerferie ved at betale for meget i skat hele året. GE-NI-ALT. 

Eller hvad?  

Din økonomiske genistreg betyder, at du går glip af gratis penge. Mens dine penge er i skattefars varetægt, sikrer de dig nemlig nul og niks i renter eller afkast.  

Virker køen nu pludselig lidt længere? Fortvivl ej, men find trøst her: 

  1. Du er ikke den eneste, der sparer penge op gennem skat – det gør hele 12 pct. af danskerne.
  2. Du er landet det helt rigtige sted, hvis du vil være ekspert i god opsparingsadfærd. For adfærdsvidenskaben har naturligvis nogle gode bud på, hvordan du gør det lettere at spare penge op, så du ikke behøver at overlade din formue til Skat, før du får glæde af den. Og dem skal det handle om her. 

Skat er ikke den bedste standardindstilling 

Lad os dvæle lidt ved det første punkt. De 12 pct. stammer fra en undersøgelse af danskernes opsparingsadfærd, som jeg har samarbejdet med Nordeas forbrugerøkonom Ida Marie Moesby om, og som er lavet af YouGov for Nordea. Ida ved en hel del om, hvordan vi håndterer vores penge fornuftigt – eller ufornuftigt – og siger om metoden: 

”På den måde har man hverken adgang til pengene i løbet af året – eller får gavn af renters rente-effekten. Så der er andre mere oplagte måder at lægge penge til side til sine drømme eller uventede udgifter.” 

Nu har vi forbrugerøkonomens ord for, at vi ikke er fornuftige, når vi betaler for meget i skat. Men du er på bro blog, og hvis det ikke er dit første visit, ved du også, at mennesker ofte handler ufornuftigt. 

Idéen med at spare op gennem skat er på sin vis begavet nok: På den måde laver du nemlig en standardindstilling for dig selv. En form for automatisk overførsel, så du ikke tænker over, at du sparer op. Det føles nemt. 

Men i stedet kunne du jo finde ud af, hvor meget du betaler for meget i skat hver måned, og lave en automatisk overførsel til en opsparingskonto med samme beløb (Forbrugerrådet Tænk anbefaler Santander med 2,75 pct. p.a.). Ka-ching! Der gjorde renterne på opsparingskontoen dig lige lidt rigere. 

Penge til en ny cykel føles anderledes end penge til mad 

Er du klar til endnu en ufornuftig afsløring om dit syn på opsparing?  

100 kr. er 100 kr., uanset hvor de kommer fra, og hvad du bruger dem på. Sådan føles det bare ikke altid.  

Mens nogle sparer op gennem skatten, sparer andre op, når de har penge tilbage på deres forbrugskonto. Sidstnævnte gælder faktisk hele 68 pct. af dem, der sparer op. Og hvorfor er det så ufornuftigt? På grund af mentale konti (og det faktum, at det ikke er altid, at der er noget tilbage). 

Mentale konti er fx dem, der er på spil, når du skynder dig at bestille en ny racercykel eller vælger den dyre vin i Føtex, lige efter du har fået 11.000 kr. tilbage i skat. Det er penge, du ikke har regnet med (selvom du jo bevidst har betalt for meget), så de skal heller ikke regnes med i den daglige økonomi. Du opretter i stedet hurtigt en mental forkælelseskonto”. Ulogisk, fordi pengene er ligeglade med, hvor de kommer fra.  

Den samme mekanisme er på spil, når pengene bliver på din forbrugskonto. De føles som penge, du må bruge af. Og derfor gør du det. Hvis de omvendt rykker over på den opsparingskonto, du har lavet for at få råd til noget, der er vigtigt for dig, er du langt mindre tilbøjelig til at fyre dem af på andre ting. Det kunne fx være en konto dedikeret til rejser, gourmetmiddage, højskoleophold eller en ny tilbygning i sommerhuset. 

Så få nu nogle penge over på din opsparing som det første i måneden – ellers bliver de bare brugt på take-away, tøj eller tequila.  

Cut cappuccinoen – bare engang i mellem 

Nu er jeg snart færdig med at rode i din økonomiske navle, men jeg vil lige dele et sidste tip. Og det tager udgangspunkt i et tal fra rapporten, jeg nævnte tidligere. Vores undersøgelse viser nemlig, at 50 pct. af dem, der ikke sparer op, mener, at de ikke har råd. 

Derfor kan det være fristende at skære budgettet helt ind til benet, når du gerne vil have overskud til at sætte penge til side. Men hold lige igen med den tilgang.  

For hvis du overfører så mange penge til din opsparing, at du alligevel er nødt til at overføre tilbage til din forbrugskonto, ryger hele fidusen ved den mentale konto nemlig. Så bliver din opsparingskonto bare til endnu en forbrugskonto, og pengene til Bahamas drukner lige så stille i din daglige cappuccino på vej til arbejde. 

Gør i stedet dit forbrug synligt, så du kan lægge et realistisk budget. Hvis din bank ikke viser, hvilke kategorier der fylder i dit forbrug, kan du fx bruge appen Spiir til at danne dig et overblik. Køber du to go-kaffe hver dag på vej på job? Lav en regel om, at du kun må gøre det en gang om ugen, og sørg altid for at forlade hjemmet med en termokop under armen. Så har du både et budget, der er realistisk at overholde, og en standardindstilling, der giver nogle hundrede ekstra til opsparingen hver måned (for ja, kaffe kan være lige så latterligt dyr som fastelavnsboller). 

Det tager mere end fem minutter at være realistisk 

Står du stadig i TastSelv-kø?  

Hvad med at bruge ventetiden på at kigge den seneste måneds udgifter igennem, lægge et realistisk budget for det kommende år og opsætte en automatisk overførsel til din opsparingskonto den første i måneden? 

Bare et tip herfra.  

Vil du have flere, er du velkommen til at række ud til mig. Rapporten om opsparingsadfærd ligger nemlig ikke offentligt tilgængelig 

Arkiveret under:
Adfærdsdesign

Se mere ...

Blogindlæg
Solbriller ligger på bord. I reflektionen står en medarbejder ved computeren.

Skriv et autosvar, der arbejder for dig i ferien

Arrogant, bitter eller branding-bevidst? Dit autosvar fortæller en del om dig. I dette indlæg får du tips til at skrive et godt og personligt et af slagsen.
Podcast
Frederikke Schmidt taler ind i mikrofon i bro fm studiet

At finde fodfæste med Frederikke Antonie Schmidt

Roccamore er hurtigt blevet et landskendt skomærke. Bag succesen står Frederikke Schmidt, hvis ledelsestilgang trækker rødder tilbage til barndommen.
Case
Derfor udviklede Ørsted en ny tone of voice, som skulle bringe dem tættere på danskerne og gøre kommunikationen udadtil mindre distanceret.

Ny tone of voice i Ørsted

bro oversatte principperne fra Ørsteds nye tone of voice til værktøjer og skrivetips i et workshop-forløb for medarbejderne i deres fem kommunikationsteams.
Mød
Casper arbejder med at forstå og flytte menneskers adfærd. Med en baggrund i business- og organisationsantropologi indhenter han dybdegående indsigter i målgruppens bevæggrunde for at handle, som de gør. Og han designer indsigtsbaserede interventioner, der kan skabe effektfulde adfærdsændringer. Casper er endnu ikke kommet på TikTok eller debuteret som YouTuber. Men på trods af det har han en bred erfaring med at ændre særligt unges adfærd. Han ved fx, hvordan man får unge til at transportere sig selv bæredygtigt, skære ned på madspild og undgå at skrive under på kviklånsaftaler.