Skip to content

Har din læser brug for penge, popularitet eller prestige?

Lad os lege, at du – ligesom mig – til dels lever af at skrive. Du har skrevet en god tekst om et spændende og vigtigt emne, hvis du selv skal sige det. Men hvad mon dine læsere synes om den?

Det kan du næppe svare på endnu, men du kan få en fornemmelse ved at stille dig selv det simple spørgsmål:

Kan din tekst gøre din læser klogere, gladere, mere populær eller måske endda rigere?

Hvis ikke den som minimum hjælper din læser i retning af, hvordan de bliver en af delene, skal du vente med at publicere den. For selvom den er velskrevet og vigtig, så er alle de andre tekster i verden, den er i konkurrence med, det nok også.

Så hvad gør du? Du tyr til copywriter-ikonet Robert Bly. Ifølge ham er det nemlig de samme ting, der motiverer folk til at læse tekster som til at købe produkter eller ydelser. Og han har gjort tekstforfattertilværelsen nem for os ved at lave en liste over 22 af de ting, der sætter gang i læselysten.

Den skal det handle om i det her blogindlæg, hvor jeg også kommer om et par andre råd, der kan sikre, at dine tekster bliver læst.

Er emnet vigtigt for andre end din chef?

Med fingrene krydsede for, at jeg praktiserer det, jeg prædiker, og at du stadig læser med, hopper vi videre i teksten.

Gode skribenter ved godt, at teksten skal give modtageren noget. Alligevel sender mange af os af og til tekster ud i verden, som ikke er spændende for nogen af dem, de er skrevet til.

Måske fordi du glemmer, at emnet ikke er interessant for andre end dig selv. Måske misforstår du din modtagers behov. Eller måske har din chef bedt dig om at skrive en tekst, selvom der ikke er noget at fortælle.

Hvis det sidste er tilfældet, er løsningen simpel: Sluk din chefs drøm med en melding om, at du desværre må droppe den tekst om jeres visioner for det kommende år, indtil der kommer mere kød på dem.

Hvis emnet faktisk er vigtigt for andre end din chef, kan du hive fat i Robert Blys liste. Hvad motiverer din modtager til at sluge hvert et ord af teksten og være sulten efter mere? Er det at spare penge? Eller at tjene flere? Når du forstår, hvad der motiverer dine modtagere, kan du skrive tekster, de vil læse.

Hvad vil du fortælle? Og hvorfor?

I mit første kommunikationsjob lærte jeg en vigtig skriveregel af to kollegaer, som jeg stadig sværger til. Fortællesætningen hedder den, og den går i al sin enkelhed ud på, at du tager et grundigt kig på dit emne. Så formulerer du en sætning, som hedder: ”Jeg vil fortælle X. Det vil jeg fortælle fordi Y”.

Er du klar til at komme med en tur i maskinrummet på bro blog? Min fortællesætning til dette indlæg lyder:

”Jeg vil fortælle, at din læser har brug for at vide, hvorfor din tekst er vigtig for dem. Det vil jeg fortælle, fordi du gerne vil skrive tekster, der bliver læst.”

For det vil du gerne ikke? Skrive tekster, der bliver læst. For du vil fx tjene penge, virke attraktiv, få anerkendelse eller skille dig ud. Og så er vi tilbage ved Robert Blys liste. Når vi taler om, hvorfor vi gerne vil fortælle noget, sporer vi os nemlig ind på det, der gør teksten vigtig for vores læser. 

Find problemet, så du kan være en del af løsningen

Har din læser et problem? Skidegodt. Kan du løse det for dem? Endnu bedre!

Din læsers problem og din løsning på det er nemlig hele essensen i den næste model, vi skal se på: PAS-modellen.

PAS-modellen er et værktøj, du kan gribe til, hvis du har brug for lidt assistance i arbejdet med at finde frem til, hvorfor din læser skal læse din tekst. Den ser sådan her ud:

  • Problem: Beskriv din læsers problem. Vend tingene på hovedet. Er din læser motiveret af at tjene penge? Så er deres problem måske et, der gør, at de bruger unødvendigt mange af slagsen.
  • Agitation: Uddyb din læsers problem. Mal med dine ord, og få problemet til at gøre rigtig nas.
  • Solution: Beskriv løsningen. Når din læser er helt nede i kulkælderen, kommer du og din tekst til undsætning med løsningen på hele balladen.

PAS-modellen kræver naturligvis, at du har godt styr på din målgruppe. Har du det, har du din læsers fulde opmærksomhed.

Og hvad så?

Hvis du stadig læser med, går jeg ud fra, at du gerne vil have et sidste tip, inden du skal stå på egne ben. Jeg er i mit gavmilde hjørne i dag, så det kommer her. Stil din tekst et helt simpelt spørgsmål:

”Og hvad så?”

Skriver du om et produkt, der hjælper børnefamilier til at finde frem til sjove weekendaktiviteter? Okay, og hvad så? Så slipper forældrene for at kigge forskellige hjemmesider igennem. Super, og hvad så? Så sparer de tid. Bingo!

Bliv ved med at spørge ”og hvad så?”, indtil du lander på et svar, der står på Blys liste. Dér har du motivationen, som skal fange din læsers opmærksomhed.

Jeg håber, at du blev både klogere og gladere af at læse med her. Og på sigt måske også rigere.

Se mere ...

Blogindlæg
Sådan bliver du mere effektiv på arbejdet

Fem gode vaner, der giver dig to ekstra timer hver dag

I snit går to timer af din arbejdsdag til afbrydelser, mails og spørgsmål. Få fem gode råd til, hvordan du gør din arbejdsdag mere effektiv og vinder tiden tilbage.
Podcast
Frederikke Schmidt taler ind i mikrofon i bro fm studiet

At finde fodfæste med Frederikke Antonie Schmidt

Roccamore er hurtigt blevet et landskendt skomærke. Bag succesen står Frederikke Schmidt, hvis ledelsestilgang trækker rødder tilbage til barndommen.
Case
Derfor udviklede Ørsted en ny tone of voice, som skulle bringe dem tættere på danskerne og gøre kommunikationen udadtil mindre distanceret.

Ny tone of voice i Ørsted

bro oversatte principperne fra Ørsteds nye tone of voice til værktøjer og skrivetips i et workshop-forløb for medarbejderne i deres fem kommunikationsteams.
Mød
Freja har en kandidat i kommunikation fra AAU København og erfaring med at kommunikere om alt fra opera til operationer. Hun har nemlig en fortid som studentermedhjælper hos både Det Kongelige Teater og Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Freja arbejder især med SoMe-strategi og som tekstforfatter for både vores kunder og os selv, men hjælper også med analyse, konceptudvikling og en hel del andre konsulentdiscipliner.