Sådan undgår du en langhåret strategikommunikation

Du kender den sikkert. Den der langhårede virksomhedsstrategi, der er spundet ind i så meget bullshit-lingo, at du har svært ved at se meningen for bare uld. Floromvundne fraser og fraværet af en fast form gør det næsten umuligt at lure, hvad der er hoved og hale i strategien – og i hvilken retning, den løber.

Hvor efterlader det dig? Sandsynligvis med en vis berøringsangst og en følelse af, at strategien er et fremmed dyr i skoven, du hverken har lyst til at nærme dig eller tage ejerskab på. Og det er ærgerligt, for hele pointen med strategiarbejdet har unægteligt været at få gode intentioner, ambitioner og visioner ud at leve i virksomheden. Med øns­ket om at vise kurs, skabe mening og danne fundament for reel forandring.

Følelsen er du ikke alene med, kan vi hurtigt berolige dig med. I vores arbejde med strategikommunikation møder vi nemlig meget ofte denne problemstilling hos vores kunder; at formen og formidlingen spænder ben for, at strategien kan få det liv, den fortjener.

Men fat mod. Der er gode råd at hente i dagens blogindlæg – uanset om du selv udvikler en strategi, har ansvar for at implementere den eller blot skal forholde dig til den som medarbejder. Vi starter dog lige med at se på årsagen til sagens kompleksitet.

Hvorfor er strategier ofte langhårede?

Der er mange gode grunde til, at en strategi hurtigt udvikler sig til en langhåret størrelse. Og hvorfor nu det? Jo, hvis vi lige for et moment dvæler ved hele præmissen for at udvikle en strategi, så er der mildest talt flere formål i folden. En strategi er et ambitiøst tiltag, der skal tjekke mange bokse af. I den ideelle verden skal den:

• udstikke virksomhedens retning
• identificere udfordringer og løsninger
• definere muligheder og udviklingspotentiale
• forklare virksomhedens vision
• give mening nu og her – og på den lange bane
• tale til alle medarbejdere i en virksomhed – på tværs af kompetencer og fagligheder.

Phew! Den tjekliste kan give selv det mest kølige overblik svedperler på frontallappen. Og den forklarer ret præcist, hvorfor strategier er komplekse både at forme, formidle og forstå.

Som den langt fra udtømmende liste ridser op, skal en strategi altså vandre på tværs af en hulens masse hensigter. Det betyder, at slutresultatet ofte bliver et pløre af det hele, hvor vi ikke har turdet blive tilpas konkrete eller handlingsanvisende. I skræk for ikke at komme tilpas rundt i alle hjørner af indsatsområderne – eller for at komme til at give nogle fokuspunkter mere taletid end andre. Konsekvens? Et generisk, ukonkret og ustruktureret slutprodukt, ingen helt forstår.

Hvad er hoved, og hvad er hale?

Men nok om problemet. Det er løsningen, vi skal have snor i. Lad os starte med at se på selve formen af en strategi. Det kan måske lyde banalt, men der er faktisk meget mening at hente, hvis vi får skabt de rette rammer for indholdet.

Flere virksomheder er tilbøjelige til at arbejde med strategier ud fra den klassiske trekantsmodel med strategi i toppen, taktik i midten og operation i bunden. På øverste niveau befinder den overordnede ambition sig. På det mellemste de pejlemærker, der skal hjælpe på vej mod ambitionen. På det tredje de indsatsområder, der skal understøtte det mellemste, taktiske niveau.

Det lyder jo alt sammen fornuftigt nok. Men vores erfaring fortæller os, at grænserne mellem de tre niveauer bliver mudrede og træder hinanden over tæerne med det indhold, vi fylder i formen. Fx er der hårfine skillelinjer mellem, hvad der er taktik og operation.

Men hvad sker der, hvis vi går et spadestik dybere og definerer den præcise hverdagsadfærd, der skal ligge under de tre niveauer? Og dermed introducerer et fjerde niveau?

Kast et blik på dette eksempel, og se, hvad der sker.