Skip to content

Blødt kram eller fast håndtryk? Få styr på dine professionelle hilsner

Det er et af de enkle emner, der ofte dukker op, når vi taler indflydelse, relationer og performance. Dilemmaet minder lidt om diskussionen om, hvorvidt ’kære’ eller ’hej’ er passende i professionelle relationer. I ingen af diskussionerne giver det mening at opstille faste regler, der er ikke noget, der er entydigt rigtigt eller forkert, men det gør ikke intensiteten i diskussionerne mindre.

Den 21. januar var det international krammedag. Som så mange andre nyere mærkedage kommer fænomenet fra USA, hvor en amerikansk præst tilbage i 1986 mente, at en Hugging Day kunne være tiltrængt midt imellem jul og Valentine’s Day, hvor vi formodes at være i en følelsesmæssig bølgedal. Umiddelbart tror jeg, at mange af os tænker, at krammet er slået alt rigeligt igennem, så vi behøver ikke en mærkedag til at styrke udbredelsen.

Nedenfor får I derfor et par tricks til at navigere i hilsesituationen, til sidst (i forfængeligt håb om, at I bliver hængende) et par historiske fakta om både håndtryk og kram. Og så er der også et par overvejelser fra en aldrende seniorkonsulent, der er opvokset virkelig langt ude på landet.

Senior og fra landet

Måske du også har prøvet den akavede situation, hvor du står klar med hånden, og så oplever med jitterbugsk fasthed at blive trukket ind i en krammer (denne kramtype kaldes alfakrammet og benyttes ofte af Trump). Og selvom relationen ikke er ny, og I har mødt hinanden flere gange før, er du ikke komfortabel med, at I er på krammestadiet. Det gælder for mange af os i en professionel ramme.

Jeg er fra landet, efterhånden godt oppe i årene og muligvis af de grunde absolut håndtrykstilhænger; jeg bliver ikke stødt, når der krammes uden for den nære kreds, men meget forvirret. Sammen med forvirringen tager klodsetheden til – selv med gode venner løber jeg ofte ind i det klassiske pandesammenstød, hvor der ikke er sidekoordineret.

Med en del kolleger, som er stærke på krammesiden, opstår ofte den akavede situation, at de har etableret sig med kunden på krammeniveau, og når jeg så kommer på projektet, er krammet etableret som neutralhilseformen. Og her forsøger jeg så at hænge på uden alt for mange blå mærker.

Et kort vue bagud

A) Håndtrykket

Hvis vi kigger lidt bagud, kan vi finde en af Emma Gads stærke relationelle betragtninger, denne er fra 1919:

’Det er Damen, der byder til Haandtryk, og ikke Herren. Naar alle trykker hinanden i Haanden hvorsomhelst, er det jo nærmest blevet en Vane og intet andet. Men endnu kan dog et ømt og dvælende Haandtryk sætte et ungt følsomt Hjerte i salig bevægelse’.

Citatet er fra en tid, hvor håndtrykket delvis var en eksklusiv øvelse, reserveret til private rammer. Her symboliserer det en nærhed og intimitet, som nogle af os måske ville ønske, at vi kunne reservere krammet til i dag.

I det offentlige rum har håndtrykket ifølge Johs. Nørregaard Frandsen, professor ved Institut for Kulturvidenskab på Syddansk Universitet, fungeret som en fælleseuropæisk måde at indgå aftaler og handler på – på dansk jord bl.a. udtrykt i Jydske Lov fra 1241.

Ifølge Frandsen blev håndtrykket først en gængs hilseform i slutningen af 1800-tallet – og da kun blandt ligemænd (måske bl.a. derfor vi synes, at det er så hårdt at se Trump undlade at hilse på Angela Merkel). Her var hatteløft, nik, nejen og bukken stadig gangbart.

B) Krammet

Også krammet er gammelt: Ifølge Jill Byrnit, der er adfærdsforsker på Syddansk Universitet, har krammet eksisteret lige så længe som mennesket og ses hos de fleste væsner med arme. Hun fortsætter: ’Men i lighed med andre kulturer foregår krammeri hos chimpanser slet ikke så ukritisk og ofte, som vi ser i den vestlige verden og i Danmark i særdeleshed’.

Ligesom håndtrykket, der foregår med højre hånd, er også det formelle kram højredrejet. Et studie fra Ruhr Universitet viser, at vi foretrækker at kramme mod højre – medmindre der er tale om meget følelsesladede situationer, hvor vi går mod venstre.

Fra håndtryk til kram – fra De til du

Hvad vi end mener, er det vigtigste nok at konkludere, at skikke ændrer sig, og at vores egen forståelse er dybt forankret, men at reglerne ikke er hardwired – på trods af at både de gamle grækere og vikingerne menes at have trykket højrehænder.

Måske man kan sammenligne vandringen fra håndtryk til kram med bevægelsen fra ’De’ til ’du’. Her handlede tiltaleformen ’De’ ikke om at udtrykke sig høfligt over for ældre eller magtfulde mennesker (som det ofte bruges hos mere urutinerede ’De’-tilhængere i dag). Det handlede derimod om, at ’De’ var den neutrale form, og at man kunne give sine nære særstatus og tage dem tættere på ved at blive dus

Neutral hilsen eller et særligt forhold?

I det skær kunne overgangen fra håndtryk til kram ses som muligheden for at bringe andre tættere på: Vores relation er særlig, jeg synes, vi skal være på kram. Men hvis det skal have effekt, kræver det naturligvis, at man ikke krammer alle, som man kommer i nærheden af, for så går eksklusiviteten tabt.

For både tiltale- og hilseform gælder, at vi skal holde os fra at evaluere og diskutere rigtigt og forkert. Meget tyder på, at det professionelle kram er kommet for at blive såvel som du-formen. Der er ingen grund til at græde over tabet, men snarere huske, at fx håndtrykket også i dag har ændret status – fra en aftalemarkering til en almen hilsen (som opfattes som meget dansk).

Se fx her forskellige gode bud fra Nordjylland på den internationale krammedag.

Tre tricks til at få krammet på situationen

Som i så mange andre situationer er initiativ en god styrkemarkør; her får du tre enkle tricks, der kan hjælpe dig til at begrænse forvirring og akavethed i (nogle) hilsesituationer:

  1. Sæt et roligt tempo og insister på øjenkontakt: Du kan med sindsro være mere rolig, end du umiddelbart finder naturligt. I øjenkontakten skærper du fokus hos modtageren, og du får her en fornemmelse af, om I deler ambition i forhold til en udstrakt hånd eller en åben favn.
  2. Tag teten, hvis du foretrækker håndtrykket: Vær tydelig, meget tydelig. Ræk hånden frem i en fast bevægelse. Selvom du måske føler, at det giver et let militant udtryk, vil det sjældent være sådan, du opleves, men snarere som rolig, overbevisende og stærk.
  3. Hold til højre, hvis der skal krammes: Er du på (-lagt) krammestadiet, så søg mod højre. Ruhr-undersøgelsen viste, at et flertal afkoder venstreorienterede omfavnelser som mere intime og følelsesbetonede end de højredrejede.

Se mere ...

Blogindlæg
Hvad marmelade kan lære dig om pensionsopsparinger

Hvad marmelade kan lære dig om pensionsopsparinger

Hvor mange valgmuligheder giver du din målgruppe? Formentlig nok til at den bliver ramt af choice overload og risikerer at udskyde vigtige beslutninger.
Podcast
Frederikke Schmidt taler ind i mikrofon i bro fm studiet

At finde fodfæste med Frederikke Antonie Schmidt

Roccamore er hurtigt blevet et landskendt skomærke. Bag succesen står Frederikke Schmidt, hvis ledelsestilgang trækker rødder tilbage til barndommen.
Case
Hvordan laver vi løsninger og budskaber, der flytter adfærd hos målgruppen?

Lad granulatet blive på kunstgræsbanen

Læs om, hvordan vi har brugt metoder fra adfærdsdesign til at lave en digital kampagne, der giver fodbold-spillende børn og unge gode vaner på kunstgræsbanen.
Mød
Anne arbejder dels med team- og ledelsesudvikling, dels med professionalisering af dialoger. I begge dele er omdrejningspunktet samarbejde, resultater og gennemslagskraft. Anne har bl.a. løst opgaver for FOA, ATP og Novo Nordisk, og så underviser hun både på bros kommunikations- og nudginguddannelse.