Skip to content

Derfor kan ros ødelægge dit forandringsforsøg

Du har sikkert hørt, at ros og anerkendelse er vejen frem. Det er mirakelkuren til at skaffe dig forfremmelser, til at nå deadlines på dine projekter, få dine kollegaer med på vognen, overkomme al modstand og få opmærksomhed fra alle de flotte piger og drenge nede i kantinen.

Men ros kan faktisk være den direkte årsag til, at du kikser dit forandringsforsøg.

Din nabo er en underudnyttet resurse

Vi har arbejdet en del for Miljøstyrelsen, hvor vi har lavet flere eksperimenter med bæredygtighed og arbejdet med at ændre borgernes adfærd og vaner.

I et eksperiment skulle vi have borgerne i Morsø Kommune til at sortere deres affald bedre – mere specifikt til at udsortere madaffald fra restaffald.

Da vi altid jagter evidens for vores løsninger, støttede vi os til en stribe af cases, som understøtter fremgangsmåden med feedback og social proof i forhold til vaneændringer på miljøområdet.

I Manchester har man fx lavet et lignende forsøg med feedback-kort i form af smileys, som også havde en veldokumenteret god effekt, og som handlede om præcis samme udfordring som i Morsø.

Vores løsning i Morsø blev derfor følgende: Hvis borgerne sorterede bedre end gennemsnittet for deres nabolag, fik de et postkort med en grøn smiley. Hvis de sorterede dårligere, fik de en rød smiley.

Begge postkort havde en forklaring på bagsiden. Her kan du se for- og bagside på et postkort til en borger, der sorterer bedre end gennemsnittet.

Vi delte postkort ud to gange

Dataene blev indhentet tre gange, og på baggrund af dem delte vi postkort ud i to omgange.

Først foretog vi en ugentlig måling, som fungerede som vores baseline-måling. Derefter analyserede vi affaldet, der blev vejet på ruten, for at se om borgerne klarede sig bedre eller dårligere end gennemsnittet, og uddelte det første relevante postkort sammen med skraldemændene.

Derefter foretog vi en anden vejning to uger senere for at se om det havde haft en effekt. Sorterede de bedre efter vores intervention?

Herefter gentog vi processen og uddelte igen postkort med skraldemændene på baggrund af affaldsanalysen, og afsluttede med den tredje vejning.

Borgerne kunne altså opleve at få forskellige kombinationer af postkortene. De kunne fx starte med et rødt, men så klare sig bedre inden den næste analyse og dermed få et grønt.

I hele processen havde vi også en kontrolrute, hvor vi fulgte udviklingen i affaldssorteringen uden at gribe ind på nogen måde. Denne kontrolrute gav os et vigtigt og validt sammenligningsgrundlag.

Resultaterne

Projektet i Morsø Kommune var både ambitiøst og omfattende. Vi testede på over halvdelen af kommunes indbyggere ved at veje affald fra 3 af kommunens ruter efter hver indsamling. Sammenlagt har vi vejet over 58 tons madaffald fra over 2000 husstande.

Vi ventede spændt på resultaterne. Og hvis du deler denne spænding lige nu, så lad mig da straks afsløre, at der skete lige nøjagtig …

… ingenting.

Nemlig. Ingenting.

Men for at få hele billedet med af adfærdsdesign og nudging, skal man jo også rapportere, når det ikke helt går som planlagt. Man hører jo påfaldende lidt om de eksperimenter, der ikke lykkes ik’?

Og det er en fejl, fordi det giver et misvisende billede af feltet.

Der er utrolig meget at lære af de ting, der ikke følger teorien, så lad os se på, hvorfor vi ikke fik den ønskede effekt. Der gemmer sig nemlig et rigtig brugbart psykologisk princip. Du skal nemlig passe på med at rose folk.

Derfor skal du ikke rose – ’the magnetic middle’

Paradoksalt nok var problemet i Morsø Kommune, at alle borgerne på ruten konsekvent klarede sig bedre end gennemsnittet. Det vil sige, at vi kun uddelte grønne postkort både første og anden gang – vi roste kun.

Det kan umiddelbart lyde dejligt, men der er substantielle beviser for, at lutter ros kan være et problem. Fænomenet kaldes ’the magnetic middle’ af Robert Cialdini, der er forsker i socialpsykologi.

’The magnetic middle’ betyder, at mennesker er tiltrukket af middelværdien. Det betyder ganske enkelt, at mennesker, der får at vide, at de klarer sig klart bedre end gennemsnittet, ofte vil slappe af og tage en lur på laurbærrene.

Og da vi nærstuderede dataene fra Morsø, tydede det på, at det var det, der var sket. Selvom borgerne på ruten med postkort fik grønne postkort i begge omgange, klarede de sig ikke lige godt begge gange. De klarede sig stadig bedre end borgerne i resten af kommunen, men deres resultater blev en anelse dårligere.

Med andre ord: Da vi fortalte borgerne på ruten, at de var blandt de bedste til at sortere affald, lettede de lidt på speederen. Nogle har måske tænkt: ’Det går jo meget godt’. Andre har måske tænkt: ’Hvorfor skal jeg gå og knokle med at sortere affald, hvis resten af kommunen er ligeglade?’

Uanset svaret, så søgte de mod ’the magnetic middle’. Og det er en kærlig påmindelse om, at social proof kan virke både positivt og negativt.

Hvad skal du gøre i stedet?

’The magnetic middle’ minder os om, at det ikke altid er en god ide at rose folk, når de klarer sig bedre end andre. Det gælder i forbindelse med bæredygtighed, men der findes også evidens fra mere corporate-orienterede discipliner som bonusprogrammer, KPI’er og performance reviews.

Så hvad skal man gøre i stedet, når man er over middel? Man skal forsøge at gøre noget svært: At sætte sin egen standard og stoppe med at sammenligne sig.

Cialdini har faktisk forsøgt dette i forbindelse med energiforbrug. I stedet for at sige, at folk var bedre end gennemsnittet, stod der blot på postkortet, at de gjorde det godt, og at de endelig måtte fortsætte. Det eliminerede den negative effekt.

Med andre ord: Dem, der er bedre end gennemsnittet, bør helst ikke sammenligne sig med dem, der er dårligere. De bør sammenligne sig med sig selv – og deres tidligere adfærd kombineret med de mål, de gerne vil opnå.

Forhåbentlig en enkel tanke at tage med videre med i dine kampagner, ledelse og salg.

Hvis du vil undgå at skabe negative effekter i dine adfærdsprojekter, så kig nærmere på vores kursus i adfærdsdesign. Her både understreger og underviser vi i vigtigheden af at diagnosticere friktioner og designe løsninger.

Arkiveret under:
Adfærdsdesign

Se mere ...

Blogindlæg
Solbriller ligger på bord. I reflektionen står en medarbejder ved computeren.

Skriv et autosvar, der arbejder for dig i ferien

Arrogant, bitter eller branding-bevidst? Dit autosvar fortæller en del om dig. I dette indlæg får du tips til at skrive et godt og personligt et af slagsen.
Podcast
Frederikke Schmidt taler ind i mikrofon i bro fm studiet

At finde fodfæste med Frederikke Antonie Schmidt

Roccamore er hurtigt blevet et landskendt skomærke. Bag succesen står Frederikke Schmidt, hvis ledelsestilgang trækker rødder tilbage til barndommen.
Case
Derfor udviklede Ørsted en ny tone of voice, som skulle bringe dem tættere på danskerne og gøre kommunikationen udadtil mindre distanceret.

Ny tone of voice i Ørsted

bro oversatte principperne fra Ørsteds nye tone of voice til værktøjer og skrivetips i et workshop-forløb for medarbejderne i deres fem kommunikationsteams.
Mød
Josefine arbejder med kvalitative brugerundersøgelser og både designer og eksekverer på adfærdsrelaterede opgaver for en lang række af vores kunder. Hun er eminent til at undersøge andres adfærd og finde på måder at ændre den. Hun har bl.a. løst opgaver for Miljøstyrelsen, Kompetencefonden og Novo Nordisk og er hovedarkitekten bag udviklingen af vores uddannelse i adfærdsdesign.