Skip to content

Til tops på talerstolen til den næste familiefest

Det er højsæson for konfirmationer (og nonfirmationer, humanistiske konfirmationer og hvad vi ellers har), og måske er du så (u)heldig, at du skal holde en tale.

Måske er det sønnike, din niece eller din efternølerbror, der træder ind i de voksnes rækker. Talens hovedperson er formentlig en, du kender rimelig godt, og så sidder indholdet jo lige i skabet. For du har 13-14-15 års pinlige oplevelser, skæve kommentarer og særprægede personlighedstræk at arbejde med.

Udfordringen er, at det hurtigt bliver de samme ulykker, bemærkninger og præstationer, der havner på papiret, når vi skriver taler. Og som gæst er det trættende for femte gang at høre om dengang, Anders tog mors høje hæle på, mens man forsøger at spise sovsen, inden den bliver kold. Så hvad gør du?

Jo, du følger det her blogindlæg slavisk. For gode taler er mere end bare godt materiale. Gode taler handler om den rigtige forberedelse. Derfor tager vi fat i alt det, du skal gøre, hvis du vil levere talen, som folk vil sammenligne alle andre taler med fremover.

Det bedste er, at det er præcis de samme råd, der gælder, hvis du vil holde en god præsentation på arbejdet. Så er du klar til både at imponere familien og kollegerne? 

Fjern opmærksomheden fra både mobil og rejecocktail

Du ved godt, at vi mennesker er dårlige til at holde opmærksomheden rettet mod det samme i længere tid. Og notifikationer på mobilen gør det ikke nemmere for os.

Først og fremmest kan du håbe, at du taler til nogle gæster, der er høflige nok til at lade telefonen blive i lommen. Men det ændrer ikke på, at du skal kæmpe lidt for deres opmærksomhed. Du har den i det øjeblik, du slår på glasset og rejser dig fra stolen, men hvordan fastholder du den?

Du laver selvfølgelig en genial åbning på din tale!

En god intro bygger bro mellem taleren og publikum. Den fanger deres opmærksomhed, og så er åbningen, sammen med talens slutning, det, vi husker bedst i taler. I bro bruger vi gerne ’fisken’ som model: Begynd småt og fokuseret, bred så emnet ud, og bind det sammen til sidst (her skulle du gerne se en fiskesilhuet for dit indre øje).

Der er flere tricks, du kan gribe til, men et stensikkert et af slagsen er at fortælle en levende historie, for vi mennesker er evolutionært kodede til at foretrække fortællinger. Længe før mobilerne gjorde deres indtog og stjal det meste af vores opmærksomhed, var historier vores eneste overlevering af information.

Det gode ved historien som åbning er også, at den kommer med meget frie rammer. Uanset, hvad budskabet i din tale er, kan du sandsynligvis komme i tanke om en relaterbar historie, du kan binde sammen med det. Bare tænk på din sidste ferie. Mon ikke du mødte et menneske, så en solnedgang eller havde en lufthavnsoplevelse, der kan sige noget om konfirmanden og kridte dit hovedbudskab op?

Less is more

Når talens åbning er på plads, har du gæsternes og konfirmandens fulde opmærksomhed. Næste skridt er at finde det indhold, som leder videre og understøtter talens budskaber. Her er det vigtige at vælge fra.

Ofte har vi lyst til at sige alt, hvad der er at sige. Der var dengang med hamsteren, der blev væk, og dengang med fastelavnstønden, I ikke kunne slå hul på. Alle sammen gode minder. Men understøtter de budskabet i din tale, og hvor meget af det kan din modtager huske?

Sandsynligvis ikke særlig meget.

Jo flere pointer, vi kaster i hovedet på vores modtagere, des mindre kan de huske, når talen er forbi. Den gode tale består af få gode pointer, historier og argumenter, som til gengæld bliver behandlet grundigt. Vælg anekdoterne med omhu, selvom det er svært, når talens hovedperson er et af dine yndlingsmennesker.

Har din tale et vigtigt budskab om, at konfirmanden er et kærligt menneske? Så er det bedre at fortælle om dengang, vedkommende reddede en fugleunge, end historien om, at konfirmanden har lange fingre, når det gælder familiens slikskab. Begge historier er udmærkede, men hverken sovsens temperatur eller gæsternes opmærksomhed holder for evigt, så vær skarp på, hvilke anekdoter der bedst understøtter dine budskaber.

Slå budskabet fast med syvtommersøm

Når du nærmer dig talens afslutning, har du opbygget en flot fortælling. Og hvis du har fulgt vores gode råd, er gæsternes øjne endnu ikke vandret til skærme eller andet mere interessant i rummet.

Det er nu, du virkelig skal holde tungen lige i munden, hvis du ikke skal tabe det hele på gulvet.

Talens afslutning er, som før nævnt, noget af det, vi husker bedst i taler. Derfor skal du også bruge den til at samle op på dine vigtigste budskaber og runde talen af, så den efterlader gæsterne med de helt rigtige ord.

Det kan du gøre ved at gentage dine vigtigste pointer. Og så må talens afslutning – apropos fisken herover – gerne have et lille ’svirp med halen’. Et sprogligt twist eller en lille overraskelse.

Måske har du gemt en vigtig detalje fra den lufthavnsoplevelse, du indledte talen med. Så er det nu, du smider det stærke kort, du har på hånden.

På den måde slår du dit budskab fast, og når du sætter dig ned igen, har gæsterne glemt alt om både sovs, sidemakker og sms’er.

Sig talen højt

Når talens indhold er på plads, så mind dig selv om, at taler er et mundtligt format. Hvad der ser godt ud på papir, kommer måske kludret ud af din mund.

Derfor: Sig din tale højt. Mange gange.

Tvangsindlæg katten til at lytte med, eller øv dig foran bogreolen. Det vigtige er ikke, hvor eller for hvem, du siger talen højt. Det vigtige er bare at gøre det. På den måde vænner du dig til lyden af din stemme og tjekker, at ord og sætninger fungerer godt mundtligt.

Du kan også prøve den af foran en ven eller et familiemedlem. Så får du både testet nerverne og formuleringer, der potentielt er lige friske nok for sarte ører.

Nu er du ved at være klar til at slå på glasset.

Held og lykke med talen – den skal nok cementere din status som familiens store taler.

Arkiveret under:
Kommunikation
Retorik

Se mere ...

Blogindlæg
Solbriller ligger på bord. I reflektionen står en medarbejder ved computeren.

Skriv et autosvar, der arbejder for dig i ferien

Arrogant, bitter eller branding-bevidst? Dit autosvar fortæller en del om dig. I dette indlæg får du tips til at skrive et godt og personligt et af slagsen.
Podcast
Frederikke Schmidt taler ind i mikrofon i bro fm studiet

At finde fodfæste med Frederikke Antonie Schmidt

Roccamore er hurtigt blevet et landskendt skomærke. Bag succesen står Frederikke Schmidt, hvis ledelsestilgang trækker rødder tilbage til barndommen.
Case
Derfor udviklede Ørsted en ny tone of voice, som skulle bringe dem tættere på danskerne og gøre kommunikationen udadtil mindre distanceret.

Ny tone of voice i Ørsted

bro oversatte principperne fra Ørsteds nye tone of voice til værktøjer og skrivetips i et workshop-forløb for medarbejderne i deres fem kommunikationsteams.
Mød
Freja har en kandidat i kommunikation fra AAU København og erfaring med at kommunikere om alt fra opera til operationer. Hun har nemlig en fortid som studentermedhjælper hos både Det Kongelige Teater og Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Freja arbejder især med SoMe-strategi og som tekstforfatter for både vores kunder og os selv, men hjælper også med analyse, konceptudvikling og en hel del andre konsulentdiscipliner.