Skip to content

Spilder du mad i store fade eller små indsigter?

Hvis du ærgrer dig over at se den sure mælk forsvinde i afløbet eller de brune bananer ende i madaffaldet, så er du ganske gennemsnitlig. Ifølge en undersøgelse fra YouGov vil 9 ud af 10 danskere nemlig gerne mindske deres madspild. Så dine intentioner er formentlig gode – du mangler bare lidt hjælp til at komme i gang. Og så er det jo heldigt, at du er landet her. Vi har nemlig kogt indsigterne fra et madspildsprojekt ind til tre gode råd, der er lige til at spise. Bon appetit.

Du må godt græde over dyr, spildt mælk

Først lidt baggrund om madspild og det konkrete projekt: En ny klimarapport fra Dansk Industri viser, at Danmark kun er fire procent cirkulære. Og på en tredjeplads over de industrier, der efterlader det dybeste CO2- og materialeaftryk, finder vi fødevareindustrien. Et stort madspild koster på klimakontoen. Hvis det globale madspild var et land, ville det ifølge FN’s fødevareorganisation FAO være det tredje mest CO2-udledende land næst efter Kina og USA. Men madspild koster også Danmark flere milliarder årligt. Derfor har Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsforvaltning sat en ambitiøs målsætning om at mindske madspildet på deres daginstitutioner og madskoler med 50 procent inden 2030. De har afprøvet to forskellige målekoncepter, der begge måler madspildet fra både lager, produktion og tallerken. På den måde får personalet noget konkret data at forholde sig til, når de skal forsøge at gøre op med madspildet. Som vi gentagne gange bliver bekræftet i, så kan ingen teknologiske løsninger brilliere, hvis ikke brugerne er med. I bro har vi derfor evalueret deltagernes oplevelse af indsatsen gennem interviews, walk alongs og en spørgeskemaundersøgelse. Undervejs har vi fået solid indsigt i, hvad der kan stå i vejen for at mindske madspild, både i storkøkkenet og hjemme ved køkkenøen.

#1: Find ud af, hvor dit madspild bor

Kan du huske dengang i folkeskolen, hvor du byttede din leverpostejmad for din sidemakkers sandwich med ost og skinke? Dag efter dag? Hvis bare din mor havde vidst, at sandwich med ost og skinke var vejen til dit hjerte. Det var lidt det samme, der skete på de institutioner, vi besøgte. Køkkenpersonalet troede typisk, at børnene spiste op (de var ikke selv til stede under måltidet), men i virkeligheden smed pædagogerne en hel del mad ud. Ingen af testpersonerne kunne følge processen fra indkøb til servering, og derfor kunne de ikke se, hvor de skulle ændre på noget. Men da der kom tal på madspildet gennem målingerne, blev det pludselig tydeligt, hvor madspildet opstod. Og dermed muligt at sætte ind: For hvis børnene ikke spiste så store portioner kartoffelmos, som der blev serveret, så kunne køkkenpersonalet jo forsøge at lave lidt mindre. Når du ved, hvor dit madspild bor, har du taget første skridt mod at mindske det.

#2: Gør dit madspild konkret

På nogle af institutionerne mente de ansatte ikke, at de havde problemer med madspild. Tallene på målekoncepterne viste noget andet. Og da de fik noget så konkret som vægt og mængder at forholde sig til, blev det både tydeligt for dem, at de havde et problem – og nemmere for dem at sætte ind, fordi de kunne lave målsætninger og evaluere på effekten af en indsats.

Konkret er godt – også når det kommer til madspild.

#3: Test nye tiltag i en afgrænset periode

På nogle af institutionerne, der deltog i testen, havde køkkenpersonalet gang i flere forskellige indsatser ved siden af madspildsindsatsen.

I en institution arbejdede køkkenpersonalet fx på at få børnene til at spise flere kikærter. En prisværdig indsats med ringe odds, vil de fleste forældre nok tænke. At sætte ind mod madspild samtidig kunne derfor umiddelbart virke som en stor mundfuld. Men ved at teste målekoncepterne i en afgrænset periode lykkedes det at skabe engagement omkring at mindske madspildet. I evalueringen så vi endda, at det også skabte et bedre samarbejde mellem pædagoger og køkken, og at det fik dagsordenen om mindre madspild fra køkkenet og ud på stuerne.

Læringen? Dedikér en periode til at sætte ind mod madspild, og find nogle procedurer, der er synlige for alle, der skal bidrage. På den måde kan du holde engagementet højt, selvom du også skulle have andre vigtige ting på menuen – såsom kikærter.

Du går ikke sulten i seng

Det er ikke tilfældigt, at rådet om at undersøge, hvor dit madspild bor, er det første her i indlægget. For selvom det lyder banalt, oplever vi gang på gang, at der mangler indsigt om netop det, når vi er involveret i madspildsprojekter. Vi så det, da vi hjalp Fødevarestyrelsen med at mindske madspildet hos børnefamilier, og vi så det, da vi hjalp køkkenet på Bispebjerg Hospital med samme agenda. Afleverer køkkenet maden i for store fade? Hælder personalet for meget op på tallerkenen? Hvor opstår madspildet?

Det er urealistisk helt at undgå madspild, når vi skal være sikre på, at der er mad nok til børn, patienter, medarbejdere og andre, der ikke skal gå sultne i seng eller til middagslur. Men min erfaring fra det her projekt er, at vi godt kan skære mindst 20 procent af vores madspild uden at lide nød – mens vi samtidig gør det lidt bedre for både kloden og pengepungen. 

Arkiveret under:
Adfærdsdesign

Se mere ...

Blogindlæg
Solbriller ligger på bord. I reflektionen står en medarbejder ved computeren.

Skriv et autosvar, der arbejder for dig i ferien

Arrogant, bitter eller branding-bevidst? Dit autosvar fortæller en del om dig. I dette indlæg får du tips til at skrive et godt og personligt et af slagsen.
Podcast
Frederikke Schmidt taler ind i mikrofon i bro fm studiet

At finde fodfæste med Frederikke Antonie Schmidt

Roccamore er hurtigt blevet et landskendt skomærke. Bag succesen står Frederikke Schmidt, hvis ledelsestilgang trækker rødder tilbage til barndommen.
Case
Derfor udviklede Ørsted en ny tone of voice, som skulle bringe dem tættere på danskerne og gøre kommunikationen udadtil mindre distanceret.

Ny tone of voice i Ørsted

bro oversatte principperne fra Ørsteds nye tone of voice til værktøjer og skrivetips i et workshop-forløb for medarbejderne i deres fem kommunikationsteams.
Mød
Casper arbejder med at forstå og flytte menneskers adfærd. Med en baggrund i business- og organisationsantropologi indhenter han dybdegående indsigter i målgruppens bevæggrunde for at handle, som de gør. Og han designer indsigtsbaserede interventioner, der kan skabe effektfulde adfærdsændringer. Casper er endnu ikke kommet på TikTok eller debuteret som YouTuber. Men på trods af det har han en bred erfaring med at ændre særligt unges adfærd. Han ved fx, hvordan man får unge til at transportere sig selv bæredygtigt, skære ned på madspild og undgå at skrive under på kviklånsaftaler.