Skod, skrald, spand: En kampagne for renere gader og ditto miljø

Har du nogensinde set et cigaretskod ligge og flyde på gaden? Fortovet? Stranden? Stationen? Festivalpladsen? I skolegården? I græsset?

Hvis du skulle være i tvivl, var det ment som retoriske spørgsmål. For cigaretskodder er ifølge statistikkerne en af de typer af affald, vi oftest støder på i bybilledet og naturen.

Men bortset fra, at det er rædderligt med skodder over det hele, er det så et problem, spørger du kanske? Det kan du lige tro, at det er – af to grunde. For det første, fordi det koster mange penge at rydde dem op. For det andet, fordi der er både plastik og giftige stoffer i skodder, der kan skade mennesker, dyr og miljø.

Så for at komme skodproblemet til livs, har vi sammen med Miljøstyrelsen lavet en kampagne, der skal få folk til at smide skodder det eneste rigtige sted: nemlig i skraldespanden. Den har kørt hele november, og i dette indlæg løfter jeg lidt af sløret for, hvordan vi har grebet sagen an.

Hvad siger teorien om skodproblematikken?

Vi kan finde flere forklaringer på de mange henkastede skodder, hvis vi skeler til adfærdsvidenskaben. For som altid er viden og motivation vigtige faktorer for at skabe handling, men ikke nok. Fx er der rigtig mange rygere, der gerne vil holde op på grund af sundhedsrisici, men har svært ved det. Og stort set hele befolkningen er enige om, at det er forkert at smide affald på gader og stræder. Det ligger der bare alligevel.

Vi har især taget afsæt i fire barrierer, der resulterer i skodder på gader og græs:

Manglende incitament for ønsket handling: At kaste et tobaksfilter fra sig er – omend uhensigtsmæssigt – den nemmeste måde at komme af med filteret på.

Manglende viden: Undersøgelser viser, at skodder og rygerelateret affald af mange ikke opfattes som affald – på trods af at mange danskere ellers kender til korrekt affaldshåndtering. Og der hersker en vis usikkerhed om, hvorvidt skodder må komme i skraldespanden af frygt for brand.

Sociale normer: Rygning har ofte en social karakter, og vores adfærd påvirkes i høj grad af tilstedeværelsen af andre mennesker. Hersker der en social norm om at smide affald og skodder på gaden, så har vi en tendens til at følge den. Omvendt kan fraværet af andre mennesker også være med til at skabe uønsket adfærd, for når ingen kigger, så kan vi godt lige smide lidt skrald, ik’?

Manglende ejerskab for det offentlige rum: Folk er mere tilbøjelige til at smide affald på områder, hvor den personlige tilknytning er lav, eller der hersker tvivl om, hvem der har ansvaret for at rydde op.

De unge ryger og smider mest affald

Over en million danskere ryger dagligt eller lejlighedsvist. Undersøgelser viser endda en lille stigning i brugen af tobaksprodukter blandt de 15-29-årige, og at de unge mænd er overrepræsenterede, når det gælder henkastning af affald (som det så formelt hedder). Krydrer vi det med det faktum, at jo kortere uddannelse, des større risiko for rygning, så er du med på, hvorfor vi har lagt ekstra fokus på de unge i denne kampagne.

Vi har bl.a. lavet interviews med og observationer af unge på uddannelsesinstitutioner, ligesom vi har testet budskaber af på selvsamme målgruppe. Undervejs fik vi bekræftet vores teoretiske antagelser ovenfor om viden, normer, frygt og ejerskab. For hvor farlige kan cigaretskodder være, når man putter dem i munden? Beskytter asfalt og fortov ikke naturen? Og hey, der kommer jo alligevel nogle andre og rydder op efter mig, hvis jeg lige smider mit skod på torvet …

Skod. Skrald. Spand.

Kampagnen bærer hovedbudskabet ”Dit skod er skrald. Det skal i spanden.” Et budskab, der gør den ønskede adfærd klar og nem at følge – et afgørende kriterie for en god adfærdskampagne i vores øjne. At det tilmed fungerer som allitteration i kondenseret form får os jo til at klappe i takt på kontoret.

De øvrige budskaber – som at der er plastik i skodder, at der ikke går ild i skraldespanden, blot skoddet er slukket osv. – taler ind i forskellige barrierer og motivationer, men peger alle i samme retning: mod hovedbudskabet og skraldespanden.

Det bærende kreative indslag i kampagnen er fire korte film, der er blevet delt både organisk og sponsoreret på sociale medier med supplerende tekst. Og du får da lige en smagsprøve her: