Sådan møder du folk på Folkemødet

Om en måneds tid er der for 14. gang Folkemøde på Bornholm. En årlig begivenhed, hvor politikere, virksomheder, interesseorganisationer og andre magthavere og meningsdannere møder ”folket” til samtaler og debatter om alt fra fødevaremoms til friluftsliv. Folkemødet er stedet, hvor demokratiet folder sig ud (og ja, også hvor der bliver kørt en del lokale surdejshapsere og fadøl ned).

Men hvad skal du sige for at blive lukket ind i cirklen, der står og diskuterer verdensmål ude i solen? Hvordan bliver du en del af gruppen henne ved scenen med den kendte studievært, du altid har haft et lille crush på? Og hvordan skal du komme i snak med din sideperson, der ligesom dig sidder bænket til paneldiskussionen om plastikproblematikker eller bevaringsværdige bygninger?

Det er den slags spørgsmål, der kan rumstere i baghovedet på en som mig, der skal anstrenge sig lidt for at netværke – og meget for ikke at krumme tæer i akavede situationer.

Derfor har jeg – i anledning af at jeg selv skal til Folkemødet for første gang – været ude og samle gode råd til kunsten at blive en del af en samtale. De tre bedste får du i dette indlæg, og som Krølle bøllen i din is får du til sidst også to hurtige tips til kropssproget.

#1: Klassikeren

Vi lægger ud med klassikeren – en oplagt måde at blive en del af en samtale på.

Her tager du genren alvorligt og taler om debatten, deltagerne, maden, vejret eller hvad som helst, der reelt har noget med emnet og situationen at gøre. Kunsten her er at turde det banale – og at have et par aktuelle emner i baghånden.

Her kunne en indgangsreplik fx lyde:

• ”Det er ellers et lækkert telt, mon ikke det er et af de største i Allinge i år?”

• ”Har du smagt æblemosten? Den er virkelig god. Tror du, frugten er fra den lokale plantage?”

• ”Det er da utroligt, så heldige vi er med vejret i år, hva’?”

Den lidt mere modige kunne fx spørge:

• ”Må jeg spørge om noget personligt? Hvor har du købt din fine habitjakke?”

Og bevæger du dig i den her genre, er det også en god idé at have været et smut forbi dagens nyheder, så du kan tale med om seneste sladder:

• ”Har du læst, at partisekretæren blev fulgt hjem af sin sikkerhedsvagt i går? Tror du, at det var trusler eller for meget tequila?”

Når først du har klassikerkontakt, skal substansen nok komme.

#2: Snigeren

Tilgang nr. to er typisk ikke en, du vil bryste dig af. Ikke desto mindre er snigeren ret udbredt – især for alle, der føler sig akavede eller i vejen, når de henvender sig til fremmede.

Med sniger-strategien udser du dig en gruppe, der allerede taler sammen, og som du gerne vil være en del af. Lad os sige, at det er gruppen med studieværten fra News, du altid har været lidt betaget af.

Stil dig så tæt på gruppen, at det næsten er upassende. Gennem tilfældig øjenkontakt signalerer du forsigtigt, at du lytter med, og efter et stykke tid griner du måske ligefrem sammen med dem.

Det skulle gerne resultere i, at du bliver inviteret inden for i samtalen – og ellers må du invitere dig selv, fx ved at byde ind med et spørgsmål, en joke eller en hurtig analyse af det, der bliver talt om:

• ”Jeg lytter lige med, ik’…?”

• ”Undskyld, jeg kunne ikke undgå at høre, hvad I taler om, og jeg tænker …”

• ”Ham kender jeg godt, ham har jeg en gang …”

Folk skal nok lukke dig inden for i samtalen, for de ved lige præcis, hvordan du har det; de har stået der selv.

Snigeren er dog bedst at bruge i grupper, der ikke er for lukkede og sammentømrede. Og så skal du huske, at den forpligter. Har du først signaleret, at du lytter og gerne vil med i hulen, må du også før eller siden melde dig ind i samtalen. Alt andet bliver akavet, ik’ Mulle?

#3: Den ironisk distancerede

Den tredje tilgang er til dig, der gerne vil fremstå med kant. Her ’går du meta’ – det vil sige, at du taler om genren at mingle i stedet for at praktisere den (i hvert fald i første omgang).

Lad os lege, at du gerne vil være med i flokken oppe ved baren, fordi dine kollegaer eller venner er taget tidligt hjem for at være klar til morgendagens debat. Så kan du indlede sådan her:

• ”Kommer du tit her?”
• ”Har du fem gode ideer til en indgangsreplik – jeg er ved at øve mig i at netværke?”
• ”Er du ikke også træt af folk, der begynder at tale til dig helt umotiveret?”

Fordelen ved tilgangen er det underholdende element. Især for os, der elsker sarkasme og selvironi.

At være ironisk distanceret har dog også sine ulemper. For det første kan du komme til at fremstå arrogant. For det andet kan du komme til at lave så meget sjov ud af det at netværke, at det bliver svært faktisk at gøre det og dreje samtalen til noget indholdsmæssigt mere relevant.

Fingrene væk!

Jeg lovede også at komme med to hurtige tips til kropssprog, der kan understøtte netværkeriet. Dem har jeg fået af min kollega Anne, der har det sorte bælte i kropssprog. De kan opsummeres sådan her:

Lad være med at pille, og lad være med at gemme dig.

Følelsen af usikkerhed giver os en instinktiv trang til at berolige os selv eller gøre os usynlige. Nogle benytter sig af ’pacifiers’ og trøster sig selv med berøringer. Fjerner imaginære nullermænd eller leger med et smykke. Retter på slipset, kradser sig i skægget eller masserer øreflippen.

Andre forsøger at gøre sig usynlige ved at krydse benene som en tissetrængende eller krumme sig sammen som en skildpadde.

Men lad være med både det ene og andet, for det gør din usikkerhed mere tydelig. Og du vil jo godt efterlade et godt indtryk hos studieværten, når du endelig har sneget dig ind i cirklen, ik’?

God fornøjelse på Folkemødet. Hvis vi mødes, så er det muligt, at jeg indleder med at spørge, om du har læst et blogindlæg om gode indgangsreplikker.