Hvad Kinderæg kan lære dig om kronolekter

Hvad er et Kinderæg?

…

(du får lige tre sekunder til at svare for dig selv.)

…

Mange – mig selv inklusive – forbinder ordet med de såkaldte Kinder Surprise-chokoladeæg, som blev opfundet midt i 1970’erne, da chokoladegiganten Ferrero savnede noget at bruge deres støbeforme til chokoladeæg på, når det ikke lige var påske.                                            

Tynd mælkechokolade udenpå, hvid chokolade på indersiden. Et hult æg, som gemmer på miniature legetøjsdele, du kan sætte sammen til en grøn øgle eller en gul Minion. Det giver hele tre ting på én gang: chokolade, legetøj og overraskelse (helst sagt som i en meget poleret, tysk 90’er-reklame).

Men ordet har med tiden også fået en anden betydning. Og den er langt fra den uskyldige børnefavorit.

På slangster.dk, en database over danske slangord, defineres et Kinderæg nemlig som ”en (dum) blondine, som er farvet mørkhåret” – eller, som min mandlige kollega sidst i tyverne udtrykte det, da vi debatterede ordets betydning: ”en brunette, som er dum som en blondine”. 

Godt og grundigt til den stereotype side og på ingen måde 2024-agtigt. I øvrigt ligesom mange andre platheder i slangordbogen, der tilsyneladende er en tidslomme, hvor langt fra alt er ældet med ynde. Så er du advaret, hvis du lægger vejen forbi den.

Den nye betydning af det uskyldige chokoladeæg leder os til dagens emne: kronolekter. For her i bro kan vi ikke tale om sprogets udvikling, uden at der straks er et blogindlæg under opsejling. Og du kan godt blive hængende, for jeg lover dig, at der kommer eksempler undervejs, som både underholder og gør dig klogere på, hvad din unge kollega mener med at være ramt af vibecession.

Hvad er en kronolekt?

En kronolekt er en aldersmæssigt betinget sprogvariant. Det betyder, at forståelsen af et ord eller udtryk kan ændre sig fra generation til generation – ligesom Kinderægget. Men det dækker også over slang, fx at noget er ”nice” eller ”konge” frem for ”godt”. Og over pendulord, dvs. ord, hvis oprindelige betydning har taget en 180 graders drejning og nu betyder det modsatte.

Lad os bare tage det mest kendte af sidstnævnte: Bjørnetjeneste.

Spørger du henholdsvis en 50-årig og en 16-årig, hvad det betyder, så vil det sandsynligvis lyde først sådan her:

”En skadelig tjeneste.”

Og derpå:

”En stor og god tjeneste.”

Men her kommer et mindre slidt eksempel: Når din gode ven fortæller dig, at han aflægger visit ”klokken 18, godt og vel”, antager du så, at vedkommende dukker op lidt i 18 eller lidt over?

Jeg var, 42 år som jeg er, sikker på, at det kun kunne betyde lidt over seks, men efter en snak med yngre kollegaer i bro-biksen måtte jeg erkende, at det også kan betyde lidt før.

Talefejl eller tidstypologi?

Vi fortsætter med et par eksempler fra den populærkulturelle verden, og ja, det er bare for underholdningens skyld:

I tv-programmet ”Den 11. time” med Mikael Bertelsen var generationssprogkløften særligt iørefaldende, da der engang var en dansk skater på besøg. Han brugte gentagende gange udtrykket ”de skrå brædder” om det at stå på usikker grund – og ikke om en teaterscene, som midaldrende og ældre generationer gør.

En klassiker mere finder vi i realityprogrammet Paradise Hotel. I et ikonisk klip spørger Amalie Szigethy spydigt en anden deltager, iklædt ternet skørt, om hun ”godt kan lide at gå rundt og klæde sig som en russisk roulette?”.

Mange forbinder russisk roulette med selvmordsduellen, hvor man skiftes til at trykke aftrækkeren i bund på en seksløber med én patron i tromlen, indtil pistolen går af. Men ikke Amalie.

Velkommen til sprogets frontlinje

Sprogsnobbers automatreaktion er at rynke på næsen. Retorisk spørge: Hvor er vores sprog på vej hen?

Jeg krummer i hvert fald tæer indimellem. Men må nok indse, at sprog aldrig er statisk. Indflydelser fra omverdenen og skiftende generationer gør det foranderligt.

Ikke mindst internettet har bidraget med en masse nye tilføjelser til det danske ordforråd. Og dem slår vi lige et slag forbi som det sidste indslag i denne sprogtime.

LOL, OMG og WTF er efterhånden så gamle forkortelser, at selv jeg har brugt dem.

Men her kommer et par friske observationer fra Gen Z-højborgen TikTok (leveret af min yngre kollega, naturligvis), hvor kronolekterne blomstrer som påskeliljerne i haven:

• Situationship. En flydende relation af romantisk eller seksuelt karakter, der ikke er defineret på forhånd. Man er ikke ”bare” venner, men heller ikke kærester. Vi er mange, der har været der, bare uden at sætte dét ord på.
• Vibecession. En udbredt samfundsøkonomisk pessimisme, uanset den faktiske økonomiske situation. Jeg tænker, at økonomer vil kalde det ”lav forbrugertillid”. Og at den også har (haft) sneget sig ind på dig?
• Do it for the plot. En opfordring til at gribe chancen for at gøre ens liv mere spændende. Jeg er vild med den, fordi hver generation har sin egen pendant.

Gen X sagde ”carpe diem”. For sen-millenials var det YOLO (aka ”you only live once”).

Hvad det bliver i fremtiden, ved jeg ikke. Men jeg tænker, at jeg vil lade mine børn gribe dagen og spise deres Kinderæg i fred.