En hyldest til gode dårlige idéer
Du trasker igennem den mørke skov, mens de nedfaldne grene knaser sprødt under dine fødder. Dit blik møder den magiske lysning midt i skoven. Du træder nærmest dansende ud i solskinspletten – og bang! Så står der en hidtil uopdaget orkidé. Det tog under to minutter at finde den, og nu opkalder de arten efter dig. Halleluja!
Det er vel en meget præcis beskrivelse af, hvordan du har det, når du skal finde på idéer. Eller hva’?
Nogle kan vride idéer ud af selv den tørreste mikrofiberklud men falder sjældent tilfældigt over kvalitetsidéer. Der er langt mellem orkidéerne. Det kræver lidt mere arbejde, kreativitet og omtanke.
Såkaldte ’idétypee’ har ofte det privilegium at facilitere en proces, hvor man idégenererer. Det stiller krav til facilitatorens evne til at få hevet deltagernes gode idéer frem på bedste vis. Og det kan ofte involvere en form for kreativ førstehjælp.
Derfor får du her en icebreaker-øvelse, der tager toppen af presset til din næste workshop. Det handler nemlig om at vente lidt med at lede efter den perfekte idé.
Lad askebægeret blive hjemme på hylden
Vi har det svært med dårlige idéer – så er det sagt. Vi lever for pokker da af at sortere dem fra. Min erfaring er, at der er en væsentlig grund til, at dårlige idéer er … ja, dårlige. Fordi de er begynderidéer. Måske er det første gang, vi sådan rigtig reflekterer over en andens problem? Måske er der afsat alt for kort tid til genereringsfasen? Uanset hvad er kendetegnet for dårlige idéer, at vi aldrig kommer ind under huden på problemet.
Tænk på det første askebæger af ler, du nænsomt og på yderst besværlig vis formgav i skolen. Kan du se det buttede lerbæger for dig? Det havde en snært af inspiration, og det var sikkert dækket af fingeraftryk fra dine små, ivrige fingre. Måske stoppede din pottemagerkarriere der. Og det kan være, at du har selv samme kreation på hylden hjemme i stuen. Det er hyggeligt at beholde sit første kunstværk af ler, hvis det har stor affektionsværdi.
Men det går ikke at være lige så forgabt i sine første idéer. Det er friskt at tro, at du ramte plet i første forsøg, og at 10 minutters yderligere refleksion fra dig og et par af dine kolleger ikke skulle bringe noget godt med sig. Se i stedet på dine tidlige idéer som et perfekt springbræt til de bedre: de underbyggede og kvalificerede af slagsen.
Forestil dig, at det er en pyramide. En pyramide består af et fundament og en top. I bygger pyramiden sammen med det formål at placere den bedste idé på toppen – men det kræver, at fundamentet er bygget først. Og fundamentet i denne metafor er alle de dårlige idéer. Lad jer inspirere af hinandens (dårlige) idéer i stedet for at kritisere. Det dræber lysten til at bygge videre og efterlader intet fundament til den gode idé på pyramidetoppen.
Vær dårlig – helt bevidst
Her kommer et tip til at bane vejen for de bedre idéer. Det kan ikke redde dig fra et mangelfuldt datagrundlag, men det kan løsne op for den knastørre stemning, der er i et mødelokale, lige før innovationsprocessen knirker i gang. Det er nemlig trygt og afvæbnende at åbne festen med en håndfuld dårlige idéer, som det i øvrigt er tilladt at grine af.
Det har også en anden fordel: Vi sniger os uden om ’the endowment effect’ i første omgang. For den effekt siger, at vi tillægger noget større værdi, når det er vores eget. Fx vores egen brillante idé. Med det i baghovedet er det smart at begynde med det omvendte af vores indebrændte, inderlige favoritidéer. Nemlig de dårlige.
Så nu får du en lille øvelse til næste gang …
Øvelse: Varm op med dårlige idéer
Denne øvelse fungerer bedst i en gruppe, hvor de dårlige idéer skal rystes ud af kadaveret. Se det som en slags opvarmning til din planlagte brainstorm eller innovationsproces:
1. Anskaf dig et ark A4-papir og et skriveredskab.
2. Fold papiret i tredjedele – først på den ene, så den anden led. Så skulle det gerne se sådan ud:
Det må også godt se sådan ud:
3. Sig: ”Hvad er den værste idé, jeg kan finde på for at løse mit problem?” Og brug så 9 x 1 minut på at skrible de 9 ondeste, usleste eller fladeste idéer ned på papiret. Skriv lidt om dine dårlige idéer, illustrér dem også gerne, så de andre kan se præcis, hvad de går ud på.
4. Læs på skift et par idéer op fra arket – stor moro, fordi idéerne er så elendige.
5. Tal om, hvad de dårlige idéer siger om det, I gerne vil opnå. Det er meget nemmere at italesætte, hvad man ikke vil have, og det kan give klarsyn til at mejsle de gode, velfunderede idéer ud efterfølgende.
Tip: Hvis du vil, kan du gentage øvelsen med 9 gode idéer. Hvis du gør det, så skriv dem på individuelle post-it-sedler, så du bedre kan overskue, sortere og gruppere idéerne efterfølgende.
Hvornår skal jeg bruge øvelsen?
Du kan afprøve øvelsen, når du skal udfordre en præmis. Det kan være alt fra: ”Hvad skal være omdrejningspunktet i vores nye strategi?” til ”Hvad skal min hundehvalp hedde?”
Det er også ganske anvendeligt, hvis du arbejder med adfærd. I en udfordring med håndhygiejne kan et spørgsmål eksempelvis lyde: ”Hvordan får vi pårørende (altså patientens gæster) til at spritte deres hænder af, når de har besøgt toilettet?”
Og svaret til det spørgsmål kan besvares med en dårlig idé som denne:
“Vi låser døren, så de er fanget på toilettet, indtil de har brugt håndsprit.”
Denne idé har et par udfordringer. Primært at vi er i gang med at gennemtvinge en handling for enhver pris med eksorbitante omkostninger til krisepsykologer. Bag den dårlige idé ligger der dog et klart ønske om at placere en barriere foran gæsten. Kunne man gøre det utilfredsstillende at forlade toilettet uden at benytte håndspritten? Scenariet fandt sted på Skejby Sygehus, og vi endte heldigvis med en god løsning.
(Pssst. Hvis du vil lære mere om geniale adfærdsdesign, bør du tjekke bros egen uddannelse i adfærdsdesign, som tager dig gennem fire moduler, der hver især har til formål at ruste dig til titlen ’adfærdsdesigner’.)
Lad de dårlige idéer få lidt plads
Vi håber, at du finder tid til at prøve denne øvelse som en ice-breaker til din næste brainstorm. Og husk så i øvrigt at servere snacks og lufte ud. Det er ikke det rigtige tidspunkt at være nærig med sukker og oxygen.
Seneste
Se mere ...
Blogindlæg
Hvorfor ender katte og kemi i kummen?
Podcast
Chefredaktørens nye kapitel med Cecilie Ingdal
Case
Sikker it-adfærd hos medarbejdere
