20 ting, du burde gøre (men ikke får gjort)

Et af de største faglige mysterier er, når folk ikke gør det, vi gerne vil have dem til. For ofte har vi både videnskaben, snusfornuften, idealerne og en hamrende god business case på vores side.

Og alligevel sker der ikke noget. De læser ikke pamfletten. De gør ikke brug af deres fordele. De lytter ikke til de gode råd. Og de følger ikke strategien.

Vi undrer os. Dette indlæg handler om, hvorfor mennesker ikke gør helt oplagte ting, som er i deres interesse.

Spejl!

Jeg kalder det et fagligt mysterium, for det eksisterer udelukkende for dig, når du er fagperson. Når du er privatperson, så forsvinder det som dug for solen.

Og det er egentlig dette indlægs basale pointe, som vi glemmer hver dag, når vi undrer os over andres manglende formåen:

Nemlig at hvis vi dvæler lidt ved tanken om, hvor piv-elendige vi selv er til at følge de gode anvisninger, som vi får fra andre fagpersoner i samfundet, så får vi alle svarene og forklaringerne.

For hver gang din modtager negligerer et oplagt råd fra dig, så negligerer du minimum to bedre råd fra nogle andre. Jeg kalder det hyklerloven.

Lad os lige begynde i hverdagen og eskalere argumentet derfra.

13 ting fra din hverdag, som du ikke får gjort

Lad os begynde med at se på 13 ting, du aldrig (okay: sjældent, din duks) får gjort derhjemme:

1. Du burde bruge øko-karklude uden mikroplast. Hvis du ikke gør det, så ødelægger du miljøet. Men det behøver du jo ikke: Du kan bare købe nogle.
2. Du burde vande dine blomster. Hvorfor har du købt dem, hvis du ikke har tænkt dig at passe dem ordentligt?
3. Du burde slukke din telefon, når du er sammen med dine børn. Er du en dårlig far eller hvad? Sluk den dog. Du beklager dig over alle dine mange mails, og når du så kommer hjem, så sidder du og kigger på dem frivilligt – uden at svare på dem.
4. Du burde tjekke dine forsikringer engang i kvartalet. Men det gør du vel også? Du kan spare SÅ mange penge. Skift i øvrigt også bank, imens du er i gang, medmindre du vil tabe penge hver dag.
5. Du burde tjekke olie på bilen. Det gælder selvfølgelig ikke, hvis du er ligeglad med din investering på flere hundredetusinde kroner. Det tager 2 minutter, hvorfor gør du det ikke som en fast rutine?
6. Du burde besøge dine bedsteforældre oftere. Og du ved det godt. Er du bare kold eller hvad? Har du nok i dig selv? Tænk over, hvor glade de bliver. Men vil du hellere bare se Game of Thrones og Guld på Godset, imens de sidder i en gyngestol og venter på dig ved vinduet?
7. Du burde se mindre tv. Hvornår har du sidst lært noget værdifuldt ved at sidde og se ørkesløst flow-tv eller en hamrende ligegyldig serie på Netflix? Gå en tur om aftenen – det ville være bedre for dit parforhold og din fysik. Ja, det ved du godt. SÅ GØR DOG NOGET VED DET.
8. Du burde tjekke dit Facebook-feed 100 gange færre dagligt. Hvad er det, der er så vigtigt på Facebook? Er dit feed virkelig vigtigere end dit liv?
9. Du burde sige medlemskabet af dit fitnesscenter op. Hvis du nogensinde har haft et medlemskab uden at bruge det, er du en hykler, hvis du undrer dig over andre menneskers manglende rationalitet.
10. Du burde lave madplan for hele ugen. Hallo, det har du vel? Du sparer massive mængder af penge, spiser sundere og slipper for at stå og sms’e din ægtefælle nede i Netto og spørge naivt, om han har tænkt på mad. Det har du nemlig gjort 100 gange før. Og det har han aldrig. Og du er lige deprimeret over det hver gang. Hvorfor ændrer du det så ikke?
11. Du burde tage backup af din private pc og mobil. Det tager altså kun 10 minutter. Vil du virkelig satse alle dine digitale ejendele, fordi du ikke vil bruge 10 minutter på det?
12. Du burde lave mad fra dine kogebøger. Hvis du nogensinde har købt én eneste kogebog og blot kigget i den, men aldrig lavet en opskrift fra den, så er du jo helt i spagat.
13. Du burde læse alle de bøger, du har købt. Du synes, dine modtagere er underlige, men du køber bøger, du ikke læser – hvorfor dog?

Det er, hvad der lige dukker op, når vi bare tager de allermest daglige gøremål – det er jo bare 13 tilfældige. Listen rummer minimum 100. Men allerede på de 13 første må du sikkert kapitulere til flere af dem. Selvom du ved, at det er en god ide og sikkert har kompetencerne til at løse dem.

Vi er kun lige startet

For det bliver værre. Langt værre. Jeg har også snakket med et par af vores kunder og fagpersoner, der heller ikke forstår dig. Jeg skulle hilse fra dem og sige:

14. Du burde stå mere op ved dit skrivebord. ALLE undersøgelser viser, at du får dårlig ryg og alskens forskellige livsstilssygdomme ved at sidde for meget ned. Så hvorfor står du ikke op? – Hilsen din arbejdsmiljøansvarlige kollega
15. Du burde tage kortere bade. Du sparer penge OG du hjælper miljøet. Vi taler om et 5 minutter kortere bad. Hvad i alverden holder dig tilbage? – Hilsen Energistyrelsen
16. Du burde brug tandtråd. Nå okay, så du vil gerne hygge dig med lidt paradentose og eksorbitante tandlægeregninger for at spare et minut om dagen? Det er klart. – Hilsen din tandlæge
17. Du burde spise rester. Forklar mig lige, hvorfor du vil betale astronomiske summer for dine madindkøb for så at smide en masse af det ud bagefter. Det giver ingen mening. – Hilsen Miljøstyrelsen
18. Du burde medbringe egne plastikposer til supermarkedet. Er du klar over, hvor meget plastikposer sviner i miljøet? Og er du klar over, hvor mange penge du betaler ekstra hvert år, fordi du ikke tager poser med selv? – Hilsen Miljøstyrelsen igen (PS: Miljøstyrelsen har terapeuter ansat på grund af dig)
19. Du burde cykle med cykelhjelm. Så du fortæller mig, at den frisure er væsentligere end dit kranium? Væsentligere end at se dine børn vokse op? Du synes, den er uhandy at bære på? Prøv lige at lytte til dig selv. – Hilsen Rådet for Sikker Trafik
20. Du burde lufte ud tre gange dagligt. Er du klar over, hvor stor en risiko der er for at udvikle allergier, hvis du ikke lufter ordentligt ud tre gange dagligt? Hvor svært kan det være? Ikke ret svært: Gør det om morgenen, når du kommer hjem, og inden du går i seng. – Hilsen Bolius

Lad os opsummere

Det giver jo ikke mening, at du ikke får gjort alle de ting, du burde. Eller rettere: DU giver ikke mening. Men tro mig. Jeg er i helt samme båd som dig. I går kom jeg på arbejde med mine boksershorts omvendt på, og jeg glemte at ringe til skorstensfejeren (lang historie). Jeg kørte også over for rødt uden cykelhjelm på vej på arbejde. Og hvordan skal jeg sige det, jeg, øhh, jeg rådgiver andre folk om det her.

Hvorfor gjorde jeg det? Svaret er banalt, oplagt og 100 procent overset: Det er fordi, jeg er et rigtigt menneske ligesom dig. Og alle dem, du skal forandre.

Vi er smukke, kloge, vanvittige, begrænsede og alt mulig andet. Og al forandring begynder med at forstå lige nøjagtig det.

Første skridt er at erkende, at vi mennesker er irrationelle. Og min erfaring er, at vi under ingen omstændigheder har gjort det endnu.

For vores forsøg på at få folk til at gøre det, vi vil have dem til, er fejlagtigt gennemsyret af to ideer:

1: Viden

Vi tror for meget på, at det handler om at informere vores modtagere: Ideen er, at hvis de har informationen og anerkender, at en adfærdsændring vil gavne dem, så vil de også gøre det. Viden er vigtig, naturligvis, men sandheden er imidlertid, at der ikke er nogen naturlig sammenhæng mellem viden og adfærd eller for den sags skyld mere viden og mere adfærdsændring. Hvis viden var svaret, så gik vi alle rundt og var millionærer og havde markerede sixpacks – og perfekt vandede blomster.

2: Vilje

Vi tror for meget på, at det handler om at overbevise modtageren og gøre dem motiverede for at ændre sig. Ideen er, at hvis vi både har viden og vilje, så er vores arbejde færdigt. Imidlertid er vores arbejde desværre først begyndt her.

Den egentlige grund til mangel på forandring

Og grunden til, at vi ikke forandrer os, er ikke mangel på viden og vilje. Det er derimod først og fremmest:

1) fordi det er besværligt

2) fordi vi har rigeligt på vores to do-liste i forvejen

3) fordi vi er mennesker, som glemmer, efterrationaliserer og bortforklarer.

Eller der begynder det i hvert fald. Og hvis du arbejder med forandringer, så ved du, at det ikke bliver lettere derfra.

Så næste gang du spørger dig selv: ’Hvorfor gør de dog ikke det, jeg vil have dem til?’, så kig på dig selv og find svaret. En anden genvej er at erhverve dig titlen som adfærdsdesigner. Så bliver du nemlig i stand til at finde friktionerne, der står i vejen for den ønskede adfærd. Den titel kan du erhverve dig på vores kursus i adfærdsdesign.