Tre tricks til at aktivere dine kollegaer på LinkedIn

De fleste kommunikatører – og ledere, HR-partnere, direktioner osv. – har fået øjnene op for værdien i, at medarbejdere agerer ambassadører for virksomheden. Ikke mindst på sociale medier.

For når værdien af det personlige og autentiske vokser proportionelt med trætheden over corporate bullshit, er medarbejderne en kæmpe ressource, uanset om I vil rekruttere nye kollegaer, skærpe jeres brand eller sælge flere produkter.

Derfor er der også flere og flere, der arbejder med employer branding, employee advocacy og beslægtede discipliner, der forudsætter, at kollegaer engagerer sig i organisationens digitale kommunikation. En glimrende idé ud fra ovenstående præmis. I praksis fyldt med udfordringer.

For trods masser af gode intentioner har hverdag og vaner det med at komme i vejen, så kollegaen ikke lige får udgivet det planlagte LinkedIn-opslag, der skulle styrke jeres position som thought leaders.

Men frygt ej: I det her indlæg får du med afsæt i adfærdsteori tre tricks til at overkomme de barrierer, kollegaerne har for at udkomme. Det bliver temmelig lavpraktisk, men forhåbentlig så meget desto nemmere at føre ud i livet.

#1: Giv den begrænsede båndbredde en smutvej

Vi mennesker har begrænset båndbredde til at gøre noget andet, end vi plejer. Det meste af det, vi gør, sker derfor intuitivt og på rutinen (bare spørg Kahneman). At skulle få en idé til, skrive OG udgive et LinkedIn-opslag kan derfor være en stor mundfuld for folk, der ikke er vant til at stille sig selv til skue og slet ikke til at følge med i algoritmer og anbefalinger.

Skal du gøre dem til aktive ambassadører, skal du derfor fjerne så meget besvær som muligt for, at de kan udkomme.

Hvordan? Tak, fordi du spørger, jeg har sjovt nok et par idéer på lager:

Lav nogle skabeloner eller skitser til opslag, som kollegaerne nemt kan arbejde videre med – eller måske endda bare fylde deres egne pointer i. Når de kan se, hvordan et godt opslag ser ud, så har vi allerede fjernet en stor barriere. Og kan de nøjes med at bruge en halv time på at tilføje faglige pointer frem for to timer på at skrive fra bunden, så har vi elimineret en endnu større en.

Og bare rolig, du skal ikke lave 97 forskellige udkast. Vi mennesker har det nemlig også med at blive handlingslammede, hvis vi har for mange valgmuligheder. Men med skabeloner fx til opslag om faglig viden, kulturen på arbejdspladsen og arrangementer, I gerne vil have deltagere til, er du godt på vej.

Sørg også for at lave et lille billedbibliotek, som dem, der ikke er selfie-trygge, kan bruge – og en kort liste med hashtags, de kan vælge imellem. Hvis du bruger tre-fem hashtags, giver det – som algoritmen er lige nu – gennemsnitligt ni procent mere synlighed til opslaget.

Har du tilmed tid til at tilbyde individuel feedback, så fjerner du ikke alene den store barriere, frygten for forkerte kommaer og et manglende nutids-r kan være. Du sætter også adfærdsprincippet reciprocitet i spil: Vi vil gerne give noget tilbage til dem, der giver til os. Investerer du tid i dine kollegaer i form af feedback, vil de gerne gøre gengæld – fx ved at få udgivet det opslag, du har brugt tid på at læse korrektur på.

#2: Få kollegaerne til at forpligte sig – over for dig, hinanden og kalenderen

Det er de færreste kollegaer, der sidder med tomme kalendere og ditto indbakker og bare venter på at springe ud som digitale ambassadører. Og havde de planer om et LinkedIn-opslag, så kan det hurtigt blive nedprioriteret til fordel for en hasteopgave. Kortsigtede deadlines er som bekendt fløjtende ligeglade med værdiskabelse på den lange bane.

Derfor handler det om at få dine kollegaer til at forpligte sig til ambassadøropgaven på niveau med andre opgaver – enten over for dig, chefen, kollegaen eller kalenderen. Vi har det nemlig med at gøre, hvad vi forpligter os til, især hvis andre får nys om det. Tænk bare på, hvor meget nemmere det er at snooze videre fra en planlagt morgenløbetur, hvis ikke du har lagt tøjet frem aftenen forinden, og hvis ikke der står en ven og venter på dig kl. 7 nede på gadehjørnet.

Den logik kan du overføre til arbejdspladsen ved fx at sætte kollegaerne sammen i makkerpar. Så har de både en at sparre med – og en ikke at ville skuffe (apropos reciprocitet). Ekstra smart, hvis du ikke har tid til individuel rådgivning og feedback til alle. Kan du også få dem til at sætte mål fx for hvor ofte, de vil udkomme – og skrive dem ned – så er du virkelig langt.

Forpligtelsen kan også komme ved at reservere tid i kalenderen. Til at lave indhold, til makkersparring, til at udkomme. Så bliver det med tiden en vane. Og hvad er det nu, vores hjerner godt kan lide? At gøre ting på rutinen.

#3: Sæt ind, når kollegaerne er mest modtagelige

Det kan være svært at lære en gammel hund nye kunster. Og at få sine kollegaer til at kaste sig over LinkedIn-opslag en tilfældig torsdag. Derfor er det en god idé også at arbejde med timing, hvis du skal have dem til at etablere nye vaner.

I adfærdsteorien rimer det på moment of power. Tidspunkter, hvor vi mennesker er mere tilbøjelige til at ændre adfærd end andre, og hvor du derfor med fordel kan sætte ind.

Når vi taler om employee advocacy, er onboarding sådan et tidspunkt. For når vi begynder et nyt job, er vi gerne fulde af god energi og åbne for at indrette vores arbejdsdage anderledes. At få møvet sig ind i onboarding-programmet i en stor virksomhed – eller bare sørge for en introduktion over en kop kaffe – er god timing. Så kan du ikke alene fortælle nye kollegaer om indsatsen, vise dem skabelonerne og introducere deres sparringsmakker. Du kan også forsikre dem om, at her er det ok – nej, faktisk værdsat! – at de deler ud af deres arbejdsliv. Det er ikke sikkert, at de er vant til det.

Jeg varslede lavpraktiske råd, så her på falderebet får du endnu et: Lav et årshjul eller en kalender over begivenheder og ”mærkedage”, hvor det er oplagt for nogen i organisationen at udkomme. Måske har du en aktiv kollega, og der kan se fidusen i at dele noget om DHL-stafetten, arbejdspladsernes motionsuge eller jeres årlige familieløb. Måske har du, ligesom mig, en kollega, der ved noget om toiletadfærd – og så skal hun da ytre sig på den internationale toiletdag.

Og ja – det er at tale moment of power ind i det klassiske nyhedskriterie om aktualitet, men det har også virket i pænt mange år.

PS: Pointer som lyd

Det her blogindlæg er inspireret af et oplæg, jeg for nylig holdt på EA-dagen; landets største netværksdag dedikeret til employee advocacy. I den forbindelse har jeg også delt tricks ud i en podcast, som du kan høre her, hvis du vil vide mere.