Skip to content

Sandheden om dine transportvaner – og tre tips til at gøre dem grønnere

Indrømmet: Der er ikke meget, der kan ødelægge morgenhumøret som silende regn på cykelturen eller forsinkede tog. Og vi kan hurtigt overbevise os selv om, at det nærmest regner hver dag, og at de danske statsbaner aldrig kører til tiden.

For vi taler ofte om penge, tid, længde og besvær, når vi skal forsvare vores transportvalg. Fra adfærdsvidenskaben ved vi dog, at det i mindst lige så høj grad handler om oplevelser, ’rum’, forventninger, identitet og vaner. Og måske er det derfor, at seks ud af ti danskere tager bilen til og fra arbejde – til trods for tomgang, trængsel og meget debat om behovet for grønnere transportvaner.

I det her indlæg giver jeg tre forklaringer på, hvorfor vi – i virkeligheden – transporterer os, som vi gør. Plus tre forslag til, hvordan vi gør fremtidens transportvaner grønnere. For det kan faktisk godt lykkes.

Al begyndelse er svær           

At gøre det nye første gang er noget af det sværeste ved at etablere en ny vane. Det skyldes indgangsbarrierer – barrierer, du kun oplever første gang, du gør noget nyt. De opstår, når tvivl og usikkerhed holder i kø foran delebiler, samkørsel og erhvervskort. Hvordan gør man? Hvor skal jeg skifte? Og hvad hvis det går galt?

Det kan virke uoverskueligt at sætte sig ind i nye muligheder, og alle de ubekendte faktorer sender os tilbage i velkendte vaner. Også selvom forestillingen om barriererne ofte overgår realiteten.

Her kan udfordringer, prøvehandlinger eller testperioder hjælpe. En periode, hvor du indvilliger i at kaste dig ud i noget nyt og anstrenge dig lidt ekstra. Måske laver du aftalen med dig selv, måske med din ven eller kollega – eller måske er arbejdspladsen endda lidt mere forstående over for forsinkelser i en periode.

Når først du har taget bussen én gang, er det nemmere næste gang.

Din hjerne vil se fordele – nu!

Vi har også svært ved at lade bilen stå på grund af her-og-nu-bias: Vil du helst hoppe på cyklen og spare penge, kalorier og CO2 på den lange bane, eller vil du have en tør og nem tur til arbejde lige nu? Du kan jo altid tage cyklen på mandag, hvor du med garanti har mere overskud.

Cykelturen sælger ikke ligefrem sig selv til vores primitive hjerne, der er på udkig efter quick fixes. Hvad der til gengæld sælger sig selv, er nemme løsninger. Så gør det til en god oplevelse at tage bussen, toget, cyklen eller samkørselsbilen med kollegaer og naboer.

Måske er det en gratis kop kaffe, der gør forskellen? En naturskøn cykelrute væk fra vejen? Eller muligheden for at tælle kollegasamkørsel som arbejdstid? Her kan DSB’s pointsystem tjene som eksempel. For selvom du har betalt for den ”gratis” kaffe eller croissant, du kan optjene point til i DSB’s app, så føles det som en gave, der gør oplevelsen bedre.

Du ved ikke, hvad du går glip af

Vi mennesker er glade for det, vi har. Det velkendte og sikre. Vi er mindre interesserede i det, vi måske går glip af, når det ikke er tydeligt. Den tendens hedder ‘opportunity cost neglect’.

Så når du tager bilen, ved du, at du har komfort og tørvejr, og du ved, at den kører, når du vil af sted (medmindre ruderne skal skrabes fri for is, eller batteriet står af, selvfølgelig). Men hvad går du glip af?

Måske det fællesskab, du kunne få med andre passagerer? De penge, I kunne spare ved at køre sammen? Den harmoniske by, du kunne bo i, hvis ikke den var fyldt med biler? Du kender før- og efterbillederne af byfornyelsesområder, hvor parkeringspladser bliver til gågader og grønne områder. Men det er ikke dem, du tænker på, når du sætter dig ind i bilen.

Hvis vi skal ændre folks transportvaner, skal vi altså skabe nye fortællinger og vise, hvad man går glip af, når man vælger bilen. Det kan vi gøre med visualiseringer, (midlertidigt) bilfri områder, ved at synliggøre besparelser og ved at gøre det nemt for folk at finde kollegaer og naboer at transportere sig med.

Så er der afgang

Lyder det omstændigt at lave udfordringer, gøre oplevelsen god og vise, hvad målgruppen går glip af? Så får du her tre lavpraktiske råd til, hvad du kan gøre i din organisation i morgen:

  • Gør grøn transport til standarden: Fortæl om cykelfaciliteter og kollektive transportmuligheder, før du fortæller om parkeringspladser. Fx i receptionen, personalehåndbogen, mødeindkaldelser og ved onboarding.
  • Anerkend grønne transportvaner: Gør transporttid til arbejdstid, giv rabat på cykeltøj, eller prioritér cykelparkering og stoppesteder over bilparkering. Eller reserver de bedste p-pladser til delebiler og samkørsel.
  • Gør det nemt at vælge grøn transport: Gør det nemt at løse arbejdsopgaver uden bil, at få repareret cyklen i arbejdstiden, eller at komme til og fra stoppesteder – ofte er det nemlig ’first’ og ’last mile’ af rejsen, der skaber problemer.

God tur.

Arkiveret under:
Adfærdsdesign

Se mere ...

Blogindlæg
Billede til blogindlæg om, hvorfor vi smider ting i toilettet til stor gene for spildevandsselskaberne

Hvorfor ender katte og kemi i kummen?

Hvorfor må spildevandsselskaberne døje med, at hår og vatpinde ender i kummen fremfor skraldespanden? Det dykker Sofie ned i her.
Podcast
Cecilie Ingdal Helle Bro bro fm podcast ledelse

Chefredaktørens nye kapitel med Cecilie Ingdal

Cecilie Ingdal sprang ud som selvstændig for at redde sit hjertebarn, magasinet ELLE, fra lukning. Hvad har omstillingen lært hende?
Case
Derfor udviklede Ørsted en ny tone of voice, som skulle bringe dem tættere på danskerne og gøre kommunikationen udadtil mindre distanceret.

Ny tone of voice i Ørsted

bro oversatte principperne fra Ørsteds nye tone of voice til værktøjer og skrivetips i et workshop-forløb for medarbejderne i deres fem kommunikationsteams.
Mød
Sofie laver kvalitative og kvantitative brugerundersøgelser og underviser på vores uddannelse i adfærdsdesign. Med en baggrund i psykologi, statskundskab og arkitektur har hun en bred værktøjskasse til at forstå og ændre adfærd. Hun er vores in house klimanørd og har stor erfaring med at skabe klimavenlig adfærd såsom forebyggelse og sortering af affald. Hun har bl.a. løst opgaver for og med Miljøstyrelsen, Københavns Kommune og Teknologisk Institut.